Arbejdsretten behandler den 25. oktober sagen om de godt 100 bosted-medarbejderes ni dages lange strejke, der fandt sted i 2016, efter at en af deres kolleger var blevet stukket i ihjel af en beboer. Foto: Claus Bech / Scanpix

Sagsøgt for strejke efter drab: Borgmester skal nu redegøre

Københavns socialborgmester skal nu redegøre for, hvorfor kommunen kræver penge fra ansatte, der strejkede efter deres kollega var blevet dræbt.

Københavns Kommunes socialborgmester, Jesper Christensen, Soc. Dem., skal nu redegøre nærmere for, hvorfor kommunen har valgt at trække godt 100 ansatte på bostedet Lindegården i Arbejdsretten med krav om betaling af bod. Det skriver Avisen.dk.

Det er SFs medlem af socialudvalget, Neil Bloem, der kræver nyt lys over sagen, når udvalget mødes onsdag.

- Jeg er ikke jurist, men jeg synes, at det lyder lidt hardcore, at man tager dette skridt. Derfor har jeg bedt om en redegørelse fra forvaltningens side, siger Neil Bloem til Avisen.dk. 

Læs også Halvandet år efter drabet: Ansatte på Lindegården er tryggere

Arbejdsretten behandler den 25. oktober sagen om de godt 100 bosted-medarbejderes ni dages lange strejke, der fandt sted i 2016, efter at en af deres kolleger var blevet stukket i ihjel af en beboer.

- Vi nedlagde arbejdet, for vi var simpelthen bange for, at der var en anden, der kom til at miste livet. Vi følte, at det var blevet så farligt at arbejde der, at vi ikke længere turde være der, forklarer pædagogen Mia Kristina Hansen til Avisen.dk.

Ifølge Københavns Kommune var der tale om en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, som bør koste en penge i form af en bod. Omvendt mener fagforbundet FOA, der fører sagen, at arbejdsnedlæggelsen var i orden, fordi medarbejdere frygtede for deres liv og helbred. 

Læs også Før drab på Lindegården: Læge fejlede og faldt i søvn på job

Forbundet lægger vægt på, at Københavns Kommune efter drabet fik en bøde af Arbejdstilsynet på 200.000 kroner for at have forsømt sikkerheden på Lindegården. Og at det først var, da medarbejderne strejkede, at kommunen afsatte ekstra penge til bostedet.

Det er nu op til Arbejdsretten at vurdere, om medarbejderne reelt var i fare, da de nedlagde arbejdet 47 dage efter drabet på deres kollega. Ifølge FOA er kravet på op mod 140.000 kroner.

Ifølge Arbejdsretsloven kan medarbejdere nedlægge arbejdet uden at blive trukket i løn, hvis de vel at mærke kan dokumentere, at det var for farligt at være på job. Men det er sjældent, at Arbejdsretten behandler sager, hvor medarbejderne argumenterer med, at deres sikkerhed og sundhed var på spil, fortæller advokat i LO, Peter Nisbeth. 

Læs også Drabet på Lindegården: Vivis enkemand kommer ikke til retssag

- Reglen giver en mulighed for at sige fra. En mulighed for at sige, at det her arbejde kan jeg ikke udføre, fordi det er for farligt. Den arbejdsforpligtelse, fredspligten, vi normalt kender, kan man se stort på og sige: Indtil tingene er i orden, udfører jeg ikke mit arbejde, siger Peter Nisbeth.

Socialborgmester i Københavns Kommune Jesper Christensen (S) har ikke ønsket at kommentere den verserende sag over for Avisen.dk

Læs også København får stor bøde for Lindegård-drab