To sager om rengøringsslaver for retten

Retten i Helsingør skal senere i år tage stilling til to sager om menneskehandel i rengøringsbranchen med rumænske arbejdere. Retssagerne er historiske, vurderer ekspert. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Moderne menneskehandel er i dag først og fremmest kendt fra prostitutionsmiljøet. Derfor er det historisk, når anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi nu kan bekræfte overfor Frederiksborg Amts Avis, at der er indsendt anklageskrifter til retten i to sager fra den kriminelle del af Helsingørs roma-miljø, der blandt andet handler om menneskehandel og åger.

- Det er første gange, at en dansk domstol skal tage stilling til en sag om menneskehandel, som ikke handler om prostitution, og derfor kommer sagerne sandsynligvis til at danne præcedens, siger Gitte Tillia, der er koordinator hos Center Mod Menneskehandel under Socialstyrelsen.

Tilkaldte politiet for at blive befriet

Den ene sag, som øjensynlig kommer først for Retten, handler om de seks rumænske rengøringsfolk som boede i det uhumske hus uden vand, varme og sanitet på Montebello Allé i Helsingør, og som i påsken 2011 valgte at tilkalde politiet for at blive befriet.

Ifølge tiltalen mod en 33-årig mand fra Helsingør, så fratog han de seks rumæneres deres identitetspapirer, og tvang dem til arbejde 18 timer i døgnet uden at betale den lovede løn på 500 euro om måneden.

Frederiksborg Amts Avis kunne samme påske afsløre, at de seks rumænere gjorde rent på nordsjællandske folkeskoler, og arbejdede for et underleverandørfirma for Danmarks næststørste rengøringskoncern Forenede Service.

Den anden sag, hvor der er afleveret et anklageskrift, er den såkaldte »garagesag«, som handler om en adresse på Rasmus Knudsens Vej i Helsingør, hvor der i juni år blev afsløret 11 rumænske rengøringsarbejdere i en garage uden vand, varme og toilet. Det oplyser advokaturchef Kristine Scharling.

Også her lyder tiltalen på menneskehandel.

De to sigtede i sagen, en 35-årig og 32-årig mand, nægter sig ligeledes skyldige i anklagerne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik