Sært syn i Hundested: Ræv stillede sig op på hegn

Da Tenna Kapland fra Hundested mandag formiddag kiggede ud ad sit vindue, så hun

Det var ikke påskeharen, der kiggede forbi familien Kaplands hus i Hundested mandag formiddag.

Men det syn, der mødte Tenna Kapland var alligevel noget af en overraskelse. For udenfor hendes vindue havde en ræv valgt at stille sig til åben skue oppe på et hegn med efeu mellem to huse.

 
 
Foto: Tenna Kapland Hansen

Tenna Kapland fik hurtigt kaldt på sine børn og knipset et par billeder af det normalt så menneskesky dyr.

- Jeg tænkte, at jeg hurtigt skulle have fat i mine børn. Den var meget flot, og den stod bare der og kiggede på os. Det var meget sjovt at opleve, og så var den væk igen, siger hun til TV 2 Lorry. 

Ikke usædvanligt

Ræven opholdt sig i haven i cirka 10 minutter, før den valgte at løbe sin vej.

Ifølge Jes Aagaard, der er uddannet biolog og naturvejleder hos Det Dyreetiske Råd, er det ikke helt unormalt, hvis man ser en ræv i haven lige i øjeblikket. 

- Det er ikke specielt usædvanligt, at rævene rykker tættere på os på denne årstid. Når det er så koldt, som det er nu, så søger rævene ly. Men det kan også være en nysgerrig ræv. Vi er sidst på sæsonen, så der er ikke så mange mus tilbage. Så nogle gange bliver rævene så sultne, at de smider noget af skyheden, siger Jes Aagaard.

 
 
Foto: Tenna Kapland Hansen

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik