Særbehandling skal få ghettoer op af dyndet

Daginstitutioner med lange åbningstider og flere pædagoger pr. barn, folkeskoler med medie- mad- og idrætslinjer, byfornyelse, sammenlægning af små lejligheder, gratis rengøring efter graffiti og hele opgange i almene bebyggelser reserveret til studerende.

Seks udvalgte kvarterer i København kan se frem til at få positiv særbehandling i forhold til resten af kommunen for at lokke ressourcestærke beboere til og for at løfte de beboere, der allerede bor der.

Overborgmester Frank Jensen (S) og teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal (SF) lancerer nu med opbakning fra Københavns øvrige borgmestre en omfattende ghettoplan. I 2020 skal ingen kvarterer i København skille sig negativt ud - hverken når det handler om tryghed, beskæftigelsesgrad, sundhedstilstand eller boligstandard.

I første omgang bliver der lavet udviklingsplaner for Husum/Tingbjerg, Bispebjerg/Nordvest og hele Nørrebro. Senere følger Valby, Vesterbro/Sydhavnen og Amager/Sundby. I modsætning til tidligere ghettoplaner rettet mod bebyggelser som Tingbjerg og Akacieparken, bliver hele kvarterer nu omfattet af en særlig indsats. Kun en koordinerende indsats i hele kvarteret, som gennemsyrer hele kommunen, virker, lyder det.
»Vi vil ikke acceptere, at der udvikles områder, hvor der er lav tryghedsgrad, høj grad af kriminalitet, og hvor børn går for lud og koldt vand eller render rundt til sent ud på aftenen og laver hærværk,« siger Frank Jensen - der erkender, at udviklingen i flere områder er gået tilbage, selv om kommunen har givet enorme summer til bl.a. integrationsprojekter.
»Vi sender et meget klart og utvetydigt signal om, at der er tale om et opgør med projektmageriet i de udsatte byområder. Vi skal tilbage til kernedriften,« siger Frank Jensen.

Pengene til at realisere planen skal bl.a. komme fra kommunes budgetter, staten og Landbyggefonden. Kommunen skønner, at prisen for planens første fire-fem år er omkring 1,3 mia. kroner.
På flere måder er Københavns Kommunes ghettoplan forskellig fra den tidligere regerings ghettoplan, hvor man hvert år laver en liste over ghettoer defineret ud fra etnicitet, beskæftigelsesgrad og kriminalitet.
Ghettoer bliver herefter omfattet af en særlig indsats. Men Frank Jensen er imod ghettolisten:
»Det er helt fair, at man arbejder med kriterier som arbejdsløshed og kriminalitet, men det er fuldstændig barokt at vi i vores tid rubricerer folk ud fra, hvor deres bedsteforældre kommer fra. Det må vi altså holde op med«.

Samtidig er ordet »ghetto« helt slettet i planen, fordi det ifølge overborgmesteren skræmmer ressourcestærke beboere væk.
»Det her er ikke kun et spørgsmål om retorik. Det er grundlæggende et spørgsmål om at have nogle værdier. Og vi har den værdi, at ingen mennesker i København skal stigmatiseres som nogen, der bor i en ghetto.«

Erik Bonnerup, tidligere formand for VK-regeringens tænketank for integration kalder planen yderst ambitiøs.
»Det er fornuftigt at gøre op med kortlivede projekter og give positiv særbehandling. Men tidsrammen er urealistisk. Især i lyset af hvor lidt der er sket på området de seneste ti år,« siger Erik Bonnerup.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik