Sådan undgår du tricktyverier

HVER eneste dag bliver mindst en person udsat for et tricktyveri i Nordsjælland. Det skal en ny kampagne nu sætte en stopper for.

Tricktyverier er et rigtig stort problem i Nordsjælland. Især dankort og pinkoder har gerningsmændene en stor forkærlighed for.

- Vi har udviklet en række materialer, som vi i samarbejde med nogle udvalgte supermarkeder i Nordsjælland vil uddele til borgerne. Det allervigtigste budskab er: Skjul koden, når du bruger dit betalingskort. Har tricktyvene ikke din kode, kan de ikke hæve kontanter med dit kort, fortæller vicepolitiinspektør Finn Bernth Andersen fra Nordsjællands Politi.

- Mange har svært ved at dække deres kode, da de føler, at de mistænkeliggør personerne omkring dem. Men det handler rigtig meget om vane. Har du først vænnet dig til at skjule din pinkode med hånden, så tænker du ikke længere over det", fortæller vicepolitiinspektør Finn Bernth Andersen.

Udover at skjule pinkoden lyder rådene desuden fra Nordsjællands Politi:

1: Opbevar dit betalingskort og din pung tæt på kroppen. Eventuelt i inderlommen.

2: Vær særlig opmærksom på dine omgivelser, hvis nogen forsøger at aflede din opmærksomhed ved fx at stille spørgsmål eller skabe forvirring omkring dig.

3: Hvis du bliver bestjålet så læg mærke til tyvens udseende, råb op, løb ikke efter tyven, men ring til politiet på tlf: 114. Kontakt derefter dit pengeinstitut og NETS og spær dit kort.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik