Par havnet i boligkrise: Sådan undgår du at blive snydt

Et dansk-amerikansk par har betalt dyre lærepenge. Det kan du undgå.

Det dansk-amerikanske ægtepar Benjamin og Siri Jakobsen-Yogiij risikerer at miste retten til familiesammenføring og et liv sammen i Danmark.

Den lejlighed på Frederiksberg, de havde lejet, er nemlig slet ikke godkendt til beboelse.

Lejligheden var ramt af skimmelsvamp - og da kommunen besigtiger lejligheden går det op for dem, at de ikke måtte bo der. 

Udlejer havde ikke skrevet under på lejekontrakten og krævede, så snart han fik kendskab til sagen, at parret flyttede ud.

- Nu står vi lige pludselig og skal finde et nyt sted at bo på meget kort tid. Ellers bliver min mand smidt ud, siger Benjamin Jakobsen-Yogiiij. 

Håber, styrelsen viser menneskelighed

Han erkender, at parret var for naive.

- Ja, det har vi været, fordi vi stod uden bolig på et presset boligmarked, siger han. 

Lejernes Landsorganisation, LLO, giver den store boligmangel skylden for sagen. Udlændingestyrelsen har i et brev gjort parret opmærksom på, at de har tre uger til at finde en ny bolig. LLO håber, at fristen bliver forlænget.

- Der er nogle borgere, der prøver at gøre det så godt som de kan. Jeg håber, Udlændingestyrelsen udviser en lille smule menneskelighed, siger LLO's direktør Claus Højte til TV 2 Lorry.

Vi har samlet nogle tips til dig herunder - så du kan undgå at havne i samme situation. 

HER ER DE GODE RÅD 

1. Et helt generelt råd er, at have is i maven og hvis noget fremstår for godt til at være sandt - så ER det for godt til at være sandt!
 
2. Betal aldrig penge til nogen, før du er sikker på, at boligen reelt findes og at den person, som udlejer boligen, har ret til at udleje den.
 
3. Tjek altid hjemmesiden OIS.dk. Her kan du ser, hvem der ejer den bolig, du ønsker at leje. Her kan du også se, om boligen i det hele taget findes. Hvis personen, som ønsker at udleje, ikke matcher boligens ejer på OIS.dk, så spørg ind til det. Det kan være, at personen selv er lejer, men har ret til at fremleje. Det skal personen selvfølgelig kunne fremvise dokumentation på.
 
4. Inden du betaler nogen penge, er det en god idé at tage en tur forbi naboen for at høre hvad vedkommende ved om boligen. På den måde kan du finde ud af, om der eventuelt er ugler i mosen.
 
5. Som grundregel, er det ikke tilladt at leje en kælder ud til beboelse. Det kræver en dispensation fra kommunen. Så hvis du ønsker at leje en kælderlejlighed, så skal sikre sig, at kommunen har givet dispensation til udleje.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik