Sådan stemmer de hjemløse, de indsatte og de indlagte på sygehusene

Selvom man ikke er hjemme - eller måske slet ikke har et hjem - skal man alligevel kunne stemme til folketingsvalget. Se her, hvordan de hjemløse, de indsatte og og indlagte stemmer.

I dag valfarter danskerne til valgsteder i hele landet - men hvordan stemmer dem, der enten ikke har en adresse eller er tvunget væk fra deres adresse på valgdagen?

For selvom man er hjemløs, kriminel eller syg, har man selvfølgelig også ret til at stemme til valget, selvom det er lidt mere bøvlet.

Læs med her og bliv klogere:

Sådan stemmer hjemløse:

Selvom man ikke har en fast adresse, har man også stemmeret - men det kan være lidt mere bøvlet at stemme.

quote Benytter man sig ikke af sin demokratiske ret, er det svært at brokke sig bagefter.

Sofie Bay-Petersen, informationsmedarbejder i SAND

Fordi man ikke bor et fast sted, får man nemlig ikke tilsendt et valgkort. Derfor oplyser SAND - De hjemløses Landsorganisation, at de hjemløse kan henvende sig til deres bopælskommune, hvor man enten selv kan hente sit valgkort eller få det tilsendt.

Hvis den enkelte hjemløse ikke har fået hentet sit valgkort, kan man dog stadig stemme. Kommunen kan oplyse, hvilket valgsted den hjemløse hører til, og så skal du vise legitimation for at få lov til at sætte krydset.

I Københavns Kommune kan alle hjemløse komme ned på Rådhuset og stemme, oplyser valgsekretær Ina Corydon.

- For nogle år siden, da det blev sagt, der kom der lidt flere hjemløse, fordi det rygtedes derude. Så jeg tror, der er mange, der ikke ved, at det er en mulighed, siger valgsekretær Ina Corydon.

 

SAND anbefaler de hjemløse, som de møder, at stemme. 

- Vi arbejder rigtig meget for, at hjemløse skal tage del i det samfund, de er en del af og råbe op med deres erfaringer. Benytter man sig ikke af sin demokratiske ret, er det svært at brokke sig bagefter - så det opfordrer vi dem klart til gøre, siger Sofie Bay-Petersen, der er informationsmedarbejder, SAND.

Så mange hjemløse er der i Danmark

  • I 2017 var der 6.6.35 hjemløse i Danmark.
  • Omkring 50 procent af dem opholdte sig i København, Københavns Omegn eller Frederiksberg.

Kilde: VIVE

Sådan stemmer de indlagte på sygehusene

På Region Hovedstadens sygehuse har de indlagte haft mulighed for at brevstemme frem til fredag den 31. maj, der var den sidste dag.

På Herlev- og Gentofte Hospital har de patienter, der kunne gå, stemt i Informationen eller Patientvejlederen.

De sengeliggende patienter har fået besøg af en medarbejder, der har taget deres stemme.

I alt har knap 300 patienter på de to sygehuse brevstemt.

Her ses to medarbejdere, der har samlet stemmer ind på Herlev- og Gentofte Hospital.

Sådan stemmer de indsatte

Selvom man er kriminel og er i fængsel, har man stadig stemmeret i Danmark.

Ifølge Kriminalforsorgen har alle de indsatte fået mulighed for at brevstemme.

Man har gjort det forskelligt i de forskellige fængsler, men typisk har fængslerne lavet et sted at brevstemme i eksempelvis fængslets skole, hvor alle de indsatte kunne stemme.

Andre steder har man været rundt ved hver enkelt celle, oplyser Kriminalforsorgen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik