Med jævne mellemrum dukker historierne om spøgelsesbilister op, heldigvis er det sjældent, at det ender i dødsulykker.
Læs også: Dødsulykke: Tre personer mister livet på motorvej
Ifølge Vejdirektoratet er der kun en til to episoder om året, hvor folk kommer til skade i forbindelse med spøgelsesbilisme, skriver Ritzau.
Her er Vejdirektoratets guide til håndtering af spøgelsesbilister:
- Ring 112 og meld det til politiet.
- Hold til højre. Spøgelsesbilisten tror typisk, at vedkommende befinder sig på en tosporet landevej og vil i de fleste tilfælde holde til højre i hans retning - altså køre i overhalingsbanen.
- Undgå at overhale og sæt farten ned - men tilpas hastigheden, så andre bilister ikke begynder at overhale dig.
- Forsøg aldrig at stille dit køretøj i overhalingsbanen for at stoppe en spøgelsesbilist.
- Hvis det er muligt, så kør fra på et sideanlæg eller en frakørsel og afvent melding i radioen.
Hvis man selv ender i det forkerte spor, skal man:
- Standse bilen hurtigst muligt.
- Tænde havariblinket.
- Prøve at få køretøjet så tæt på autoværnet som muligt
- Ringe 112