Sådan får du et sikkert sankthansbål

De her Falck-råd sikrer, at det kun er hekse og bål, der futtes af sankthansaften.

Den 23. juni vil der traditionen tro blive tændt hundredvis af sankthansbål rundt omkring i hovedstadsområdet. Det er desværre også ensbetydende med ekstra travlhed på hospitalerne.

For at undgå at bringe mennesker og dyr i fare - og at den åbne ild breder sig til skove eller marker - er her otte gode råd til sankthansbålet fra Falck.

1. Undersøg om der er lokale afbrændingsforbud.

2. Et bål skal altid placeres i forsvarlig afstand til omgivende ting, der kan brænde. Et sankthansbål skal placeres mindst:

· 60 meter fra letantændelige markafgrøder.

· 30 meter fra bygninger med hårdt tag

· 200 meter fra bygninger med stråtag, nåletræsbevoksninger, oplag af brandfarlige stoffer og andet letantændeligt materiale.

Husk, at kraftig vind kan få ilden til at blusse op og bære gnister og gløder langt omkring, så hvis det blæser meget, så undlad at tænde bålet.

3. Det er vigtigt, at der i bålet ikke er fugle eller dyr, der har valgt at bruge bålet som skjulested. Det bedste råd er at flytte bålet eller at bygge det om så tæt på afbrændingstidspunktet som muligt. Mange dyr vil krybe længere ind i bålet, hvis man nøjes med at rode let rundt i det for i den bedste mening at skræmme dem væk.

4. Hav altid vand eller andet slukningsudstyr i nærheden, hvis ilden breder sig. Det er ligeledes en god idé at have en skovl ved hånden til at dæmpe gløderne langs bålets kant. Fugt eventuelt området omkring bålet, inden det antændes.

Selve afbrændingen

5. Brug aldrig brandfarlige væsker som benzin eller sprit, når du tænder bålet - brug i stedet avispapir.

6. Smid aldrig fyrværkeri på et bål.

7. Vær sikker på, at bålet er forsvarligt slukket, inden bålpladsen forlades - køl derfor ned med vand. Tildæk ikke de varme gløder med sand. Sandet holder på varmen, og det kan forvolde alvorlige forbrændinger dagen derpå, hvis personer eller dyr træder eller roder i det gloende sand.

8. Hvis uheldet er ude, så husk at brandsår behandles bedst og mest effektivt med koldt vand.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik