Hvad betyder det egentlig, at der er oprettet en visitationszone? Hvorfor gør politiet det, og hvad må de egentlig?
Det får du svaret på her.
Baggrunden
Muligheden for at oprette visitationszoner fik politiet i 2004. Det skete blandt andet på baggrund af en række alvorlige knivstikkerier i nattelivet. Indførslen af visitationszoner blev set som et vigtigt skridt hen mod at komme ulovlige knive og våben til livs.
Politiet må selv bestemme, hvornår en visitationszone er nødvendig, der skal således ikke en dommer ind over beslutningen. Visitationszoner er altid midlertidige.
Formålet med en visitationszone er, at den skal skabe eller genskabe tryghed blandt borgerne.
Læs også: Politiet opretter 4 visitationszoner
Hvad må Politiet?
Visitationszonerne blev indført med Politiloven i 2004, og den betyder, at politiet må visitere en borger uden såkaldt forudgående begrundet mistanke.
Beslutningen om at oprette visitationszoner betyder, at politiet må 'foretaget stikprøvevise besigtigelser af personers legeme, samt undersøgelse af tøj og andre genstande, herunder køretøjer. Det sker med henblik på at kontrollere om personen besidder eller bærer våben, lyder forklaringen.
Visitationszonerne har været omstridte siden deres indførsel i 2004, fordi de reelt betyder, at politiet får tilladelse til at visitere alle forbipasserende uden at have en konkret mistanke om noget.
Kritikere mener, at der er tale om et overgreb, hvis man kan blive kropsvisiteret uden nogen begrundet mistanke.
Hvis en lignende visitationen skulle gennemføres i forhold til Retsplejeloven, ville det kræve, at politiet havde et konkret mistanke om noget kriminelt, inden de fx gik i lommerne på borgerne. Ellers ville det være ulovligt.
Det siger loven
Visitationszoner blev som sagt, en mulighed med Politiloven fra 2004 selve loven lyder sådan:
§ 6.
På steder, hvor der efter lov om våben og eksplosivstoffer § 4, stk. 1, gælder forbud mod at besidde eller bære knive m.v., kan politiet besigtige en persons legeme samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, med henblik på at kontrollere, om nogen besidder eller bærer våben, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Besigtigelse og undersøgelse som nævnt i stk. 1 kan ske, hvis der er grund til det med henblik på at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indebærer fare for personers liv, helbred eller velfærd.
Stk. 3.
Beslutning om besigtigelse og undersøgelse efter stk. 1 træffes af politidirektøren eller den, som denne bemyndiger hertil. Beslutningen skal være skriftlig og indeholde en begrundelse og en angivelse af det sted og tidsrum, som beslutningen gælder for.
