Sådan bliver vejret under Danmarks semifinale klokken 21

TV 2 VEJRET har taget et kig på EM-vejret i aften, når Danmark i en nervepirrende kamp møder England i semifinalen.

Fodboldfeberen raser over hele landet, og forventningerne til et brag af en semfinale mod England er tårnhøje.

På grund af corona er der dog desværre ikke mange danskere, der kan komme til Wembley i London og støtte de danske drenge. Derfor er der helt sikkert mange, som klokken 21 i aften vil være at finde ved storskærmsarrangementer rundt omkring i det danske sommerland.

Og til det kommer der her en vejrudsigt, så man kan orientere sig om, hvorvidt klaphatten bliver våd eller holder sig tør.

Kampstart klokken 21

Efter en dag med spredte byger, men også solskin til alle, ser fodboldaftenen ganske hæderlig ud.

Ved kampstart vil de fleste således have den sidste aftensol. Mest sol forventes længst mod nordvest og over de østlige egne.

I den centrale del af landet - i et bånd fra Sydøstjylland, over Fyn og Østjylland - kan der fortsat være byger, der lokalt kan blive kraftige.

Hent TV 2 VEJRETs app

TV 2 VEJRETs app giver dig konstant et opdateret overblik. Du kan hente den her. Linket virker både til android og iPhone.

HENT APP'EN HER

TV 2 VEJRETs radar kan du se, om du skal huske paraplyen til diverse udendørsarrangementer.

Temperaturen ved kampstart forventes at ligge mellem 17 og 20 graders varme - lunest mod syd og øst. Vindforholdene bliver ligeledes perfekte med let til jævn vind fra sydlig retning.

Prognose onsdag aften klokken 21. Enkelte byger over Fyn og Østjylland. 18 til 20 grader.
Prognose onsdag aften klokken 21. Enkelte byger over Fyn og Østjylland. 18 til 20 grader.
Foto: TV 2 Vejret

Frem mod slutningen af første halvleg begynder solen at gå ned. Klokken 21.40 på Bornholm, mens Nordvestjylland får de sidste solstråler i anden halvleg omkring klokken 22.20.

Anden halvleg

Ved anden halvlegs start forventes samme vejrlig med tørvejr i stort set hele landet. De få byger, der måtte være tilbage, kan findes i Østjylland og i Nordjylland.

I takt med, at solen går ned, falder temperaturen til mellem 15 og 18 grader.

Prognose onsdag aften klokken 22. Enkelte byger i Jylland. Solen går ned mellem klokken 21.40 og 22.20.
Prognose onsdag aften klokken 22. Enkelte byger i Jylland. Solen går ned mellem klokken 21.40 og 22.20.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

Tredje halvleg

Skulle Danmark og England komme ud i forlænget spilletid, så er det efterhånden kun Nordjylland, hvor der kan hænge nogen få byger.

Resten af landet holder det tørt med kig til stjernerne og temperaturer mellem 14 og 18 grader.

Onsdag aften klokken 23. Fortsat kun få byger.
Onsdag aften klokken 23. Fortsat kun få byger.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

I nat kan en eventuel finaleplads altså fejres i tørvejr.

Vejret på Wembley

Når kampen bliver fløjtet i gang klokken 21 (klokken 20 lokal tid), bliver det med cirka 8000 danskere på lægterne, hovedparten bosiddende i England.

De mange danskere på stadion kan se frem til at se fodbold i stort set tørvejr og med omkring 20 grader. Der forventes kun få byger i den engelske hovedstad, og som aftenen skrider frem, bliver risikoen for byger mindre.

Efter solnedgang falder temperaturen også ved Wembley til mellem 15 og 18 grader.

Vejret på Wembley ved kampstart klokken 20, lokal tid.
Vejret på Wembley ved kampstart klokken 20, lokal tid.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik