Så meget koster det dig at slippe for at lave mad

Antallet af restauranter i hovedstadsområdet boomer, og folk i denne landsdel bruger langt flere penge på restaurantbesøg end gennemsnitsdanskeren.

Husstandene i hovedstadsområdet bruger i gennemsnit 14.504 kroner på restauranter og caféer om året. 

Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Det giver hovedstadsområdet en ubestridt førerposition, når det gælder netop den type forbrug. Der er nemlig langt ned til husstandene i Region Sjælland, der er på andenpladsen, og årligt bruger 8.394 kroner på at gå ud og spise.

Herefter følger nordjyderne, sønderjyderne og til sidst midtjyderne, der bruger allerfærrest penge på at slippe for selv at lave mad. Her bliver der kun ofret 5.249 kroner om året på mad og drikke fra restauranter og caféer.  

Det bruger danske husstande årligt på restauranter og caféer

Region Hovedstaden: 14.504 kroner 
Region Sjælland: 8.394 kroner 
Region Syddanmark: 7.002 kroner
Region Midtjylland: 5.249 kroner
Region Nordjylland: 7.773 kroner 
                                                                                                                                  Kilde: Danmarks Statistik

Flere restauranter år for år

I hovedstadsområdet bliver der altså brugt mere end dobbelt så mange penge på at spise ude som i gennemsnittet af de fire andre landsdele. 

Lysten til at bruge penge på restauranter og caféer er altså stor, og udbuddet vokser støt år for år.

I 2012 var der 4.704 restauranter i København og omegn, og i 2016 var det steget til 5.554. 

I samme periode er restauranternes omsætning steget fra 13 til 18 milliarder i København og omegn. 

Spise her eller take away?

Forbrugsmønsteret gentager sig, når det kommer til fastfood og takeaway, men forskellene landsdelene imellem er dog ikke helt så store. 

I hovedstadsområdet bruger en husstand i gennemsnit 3.836 kroner om året på fastfood og takeaway. Igen er husstandene i Region Sjælland dem, der bruger næstmest og herefter følger sønderjyderne, nordjyderne og tilsidst midtjyderne med et årligt forbrug på 2.399 kroner på den post. 

Det bruger danske husstande årligt på fastfood og takeaway

Region Hovedstaden: 3.836 kroner 
Region Sjælland: 2.925 kroner 
Region Syddanmark: 2.781 kroner
Region Midtjylland: 2.399 kroner
Region Nordjylland: 2.609 kroner 
                                                                                                                                  Kilde: Danmarks Statistik

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik