03:04

Kommunerne i Hovedstadsområdet er de dårligste i landet til at holde fast i deres medarbejdere. På Frederiksberg har mere end hver fjerde ansatte forladt deres job det seneste år

Så mange dropper jobbet i kommunen hvor du bor

Næsten hver fjerde medarbejder i hovedstadsområdets kommuner siger op eller fyres på et år. Få overblik over, hvordan det står til i din kommune.

Der er for alvor gang i svingdøren, når det handler om job i kommunerne i Hovedstadsområdet.

Jeg synes, det er ærgerligt, fordi vi ved, at det er dyrt, når medarbejere forlader en arbejdsplads. Det koster mange penge at ansætte nye.

Laura Lindahl, LA, formand for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget i Frederiksberg

Rigtig mange skolelærere, pædagoger, sundhedspersonale og andre offentligt ansatte skiftes ud i vores kommuner i løbet af et år.

23 procent de kommunalt ansatte udskiftes i gennemsnit i hovedstadsområdets kommuner på et år. Det er en stigning på 2,2 procentpoint siden det seneste kommunalvalg i 2013.

- Det har konsekvenser for abejdspladsen, der skal sætte ressourcer af til at samle de nye op og samle den viden op, der forsvinder, når medarbejdere stopper, siger Janne Gleerup, der er lektor i arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet.

Læs også Så tit er de offentligt ansatte i din kommune syge

Frederiksberg holder flest jobsamtaler

I Frederiksberg har de mest travlt med jobsamtaler. Det er den kommune i landet, hvor der hvert år sker størst udskiftning: Sidste år fik 28,5 procent af de ansatte nyt job.

02:11

Stevns er den kommune i vores område, som er bedst til at fastholde medarbejderne. Her ser man karriere- og kompetenceudvikling som en af nøglerne.

Luk video

- Det er et højt tal. Og jeg synes, det er ærgerligt, fordi vi ved, at det er dyrt, når medarbejere forlader en arbejdsplads. Det koster mange penge at ansætte nye. Jeg vil gå tilbage til forvaltningen og spørge om, hvorfor vi har så højt et tal, og hvad vi kan gøre for at nedbringe tallet, siger Laura Lindahl, LA, der er rådmand i Frederiksberg og formand for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget.

Stevns ligger noget bedre på den front: Her finder godt hver femte af de offentligt ansatte sig en ny arbejdsplads hvert år, og det er det laveste antal blandt hovedstadsområdets kommuner. 

Læs også Har I højt sygefravær? Så får I det sorte får