Så lang tid er naturen om at nedbryde dit skrald

Tonsvis af affald havner hvert år i naturen, her kan du få et overblik over, hvor længe der faktisk går, før naturen har nedbrudt dit affald.

Vi hører det igen og igen; Naturen er ikke en skraldespand - alligevel havner tusindvis af dåser og flere millioner cigaretskod alligevel ved siden af affaldsspanden hvert år.

Det er et stort problem, fordi meget af det skrald, vi smider fra os, er årevis om at blive nedbrudt i naturen.

Hos 'Hold Danmark Rent', som er en non-profit organisation, der arbejder på at nedbringe mængden af skrald i naturen, laver man blandt andet undersøgelser af, hvad skrald betyder for vores opfattelse af naturen, altså de psykologiske konsekvenser af at se udendørsområder, hvor der ligger meget skrald.

Organisationen har lavet en liste over nedbrydningstider for forskelligt affald. Vi giver dig overblikket her:

Se her, hvor lang tid naturen er om at nedbryde affald:

Madrester: To til otte uger

Organisk materiale som eksempelvis banenskræI og æbleskrog er to til otte uger om at blive nedbrudt.

 
 
Foto: Gitte Kjærbøl / Scanpix

 

Cigaretskod: Et-fem år:

Det tager cirka et–fem år, før et cigaretskod bliver nedbrudt til mikroplast. Cigaretfilteret er lavet af plasttypen plastcelluloseacetat, en ikke-biologisk nedbrydelig plast, der bliver til mikroplast. Det er imidlertid ikke kun plastcelluloseacetatet, der er skadeligt. Giftige kemikalier og restprodukter fra tobakken lagres i skoddet, hvorefter de udledes i vores vandmiljøer og natur.

 

 
 
Foto: Gjade - Scanpix

Tyggegummi: Fra fem år til aldrig

Nogle mener, ar det tager fem år, andre siger 20 til 25 år at nedbryde tyggegummi, mens den britiske fødevarestyrelse siger, at tyggegummi slet ikke er biologisk nedbrydeligt.

 

 
 
Foto: Elizabeth A. Cummings / Scanpix

Ispinde: Op til 10 år 

Grunden til at ispinde kan ligge så længe er, at de er overfladebehandlede, så isen ikke går i træet.

 
 
Foto: Pixel-Shot /Scanpix

Metalkapsler: Op til 100 år

Metal er flere hundrede år om at blive nedbrudt, og der er ikke nogen viden om, hvor lang tid plastikskiven i kapslen er om at forgå. 

 
 
Foto: Dorthe Ørsig / Ritzau Scanpix

Plastikposer: Uvist

Det tager cirka 10-20 år for plastikposer at blive nedbrudt til mikroplast. Der findes endnu ikke viden om, hvorvidt mikroplast forsvinder fra naturen.

 

 
 
Foto: Daizuoxin /Scanpix

Plastikflasker: 400 til 1000 år

Plastflasker består af plasttypen polyethylene terephthalate (PET), som ikke er biologisk nedbrydelig. Ifølge Plastic Change er nedbrydningstiden på en plastflaske 400 år, mens Hold Sverige Rent estimerer, at det kan tage op til 450-1000 år.

 
 
Foto: R.Kido / Scanpix

Aluminiumsdåser: Op til 500 år

Nedbrydningstiden for metal i form af aluminiumsdåser estimeres til at være op mod 500 år. Heldigvis har aluminiumsdåser en høj genanvendelsesprocent, og Dansk Retursystem kan lave 9 nye dåser ud af 10 pantede dåser.

 

 
 
Foto: Bent Midstrup / Ritzau Scanpix

 Glas og flasker: Op til 1.000.000 år

Glas er så holdbart et materiale, at det skønnes at nedbrydningstiden er en million år.

 
 
Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik