Region Sjælland med Roskilde, Lejre, Greve, Køge og Solrød har i løbet af de seneste år skabt mere end 6.600 job

Roskilde og Køge skaber masser af arbejdspladser

Østsjælland har størst vækst i antallet af nye arbejdspladser.

København er Danmarks vækstmotor. Men i 2016 var det faktisk ikke landsdelen København, der voksede mest.

Derimod er det nu Østsjælland, som har den største vækst, og når det kommer til nye arbejdspladser.

For i området på Østsjælland med Roskilde, Lejre, Greve, Køge og Solrød er der i øjeblikket en vækst i mængden af job på hele 4,6%.

Der er gang i hjulene i de her områder. Aktiviteten i virksomhederne bliver øget. 

Mads Váczy Kragh, Direktør i Vækthus Sjælland.

Tæt på 7.000 nye job 

Region Sjælland med Roskilde, Lejre, Greve, Køge og Solrød har i løbet af de seneste år skabt mere end 6.600 job.

Netop det område, er den luns af Østsjælland, som støder op til hovedstadsregion. Og det er det område, som i 2016 var den hurtigst voksende landsdel i landet - målt på antallet af nye job.

I de to seneste år er antallet af job til almindelige lønmodtagere i det her område, samlet set steget med hele 7,5%

Flere nye job end de skaber i København

De seneste par år, i 2015 og 2016 havde Region Hovedstaden til sammenligning kun en vækst i job, som lå nede omkring de 6,5%.

Væksten i antallet af job på hele Østsjælland lå alene i 2016 på 4,6% - mod kun 4% i København. 

Roskilde og Køge Bugt skaffer job

Området omkring Roskilde og Køge Bugt er interessant.

Her bliver der skabt nye virksomheder, og der bliver investeret i større anlæg. For eksempel er Køge ved at blive omdannet til et stort logistikcentrum for hele Norden.

Direktør i Vækthus Sjælland, Mads Váczy Kragh ser tydelige tegn på en helt ny udvikling.

- Især området omkring Roskilde og Køge Bugt er som erhvervszone i voldsom i fremdrift. Her bliver der skabt nye virksomheder, og der bliver investeret i større anlæg.

Især området omkring Roskilde og Køge Bugt er som erhvervszone i voldsom fremdrift.

 Mads Váczy Kragh, direktør Væksthus Sjælland.

Også Lejre og Solrød klarer sig godt

Den her seneste udvikling fremgår af nye tal fra "VækstVilkår 2017". Det er en rapport, som sætter fokus på netop væksten ude i kommunerne.

Lejre og Solrød er begge mindre erhvervskommuner, som det nu også går rigtig godt for.

Men vækstbølgen bliver især skubbet frem af kommuner som Køge, Greve og Roskilde. Her oplever de kraftig fremgang. Direktør i Vækthus Sjælland, Mads Váczy Kragh siger, at et også handler om geografisk placering. Og om, hvorvidt enkelte kommuner satser på at udvikle nye erhvervsområder.

- Der er gang i hjulene i de her områder. Aktiviteten i virksomhederne bliver øget. Blandt andet fordi man har formået at skabe erhvervsområder, som trækker på de geografiske fordele. Men også fordi det er kommuner, som forstår at udnytte de styrker, der er i infrastrukturen lokalt.

Jeg tror faktisk, at der efterhånden er mange virksomheder, som kan se, at det er attraktivt at flytte længere ud af København.

Mads Váczy Kragh, Direktør i Vækthus Sjælland.

Plads til mere end et enkelt skrivebord 

Området med Lejre, Køge, Greve og Solrød ligger stadig tæt på hovedstaden, som jo fortsat også er en vækstmotor - dog ikke helt i top.  

Samtidig er der som sagt kommet nye vækstcentre til. De ligger i områder, hvor der er god plads. Det er områder, hvor det blandt andet er lettere at få placeret store lagre med moderne logistikløsninger.

En anden branche som også er vokset kraftigt er byggebranchen.Og det er også en branche, som er med til at skabe mange nye job ude i kommunerne. Direktør i Vækthus Sjælland, Mads Váczy Kragh siger, at nyt byggeri næsten automtisk trækker arbejdspladser med sig.

- Der er mange byggevirksomheder i de her områder. Oveni har der været en god udvikling på boligmarkedet i København. Derudover har der været store investeringer i nye anlæg. Så på den måde bliver der pludselig mange ordrer til byggeriets virksomheder.

Alt tyder på, at udviklingen fortsætter

Direktøren i Væksthus Sjælland siger samtidig, at der ikke er noget, som tyder på, at den positive udvikling standser.

- Der er nogle af de her kommuner, som måske har fået et ekstra skub af nogle store virksomheder. Men jeg tror faktisk, at der efterhånden er mange virksomheder, som kan se, at det er attraktivt at flytte længere ud af København.

Direktør i Vækthus Sjælland, Mads Váczy Kragh er derfor overbevist om, at det her er en udvikling, som vi kun har set  begyndelsen af.

- Hvis man har brug for mere end bare et enkelt skrivebord i sin virksomhed, så rummer de her områder noget meget interessant. Der er ganske enkelt mere plads. 

VækstVilkår 2017 er lavet af Center for VækstAnalyse for Vækstforum Sjælland.

 

UDVIKLING I ANTALLET AF FULDTIDSBESKÆFTIGEDE LØNMODTAGERE I 2016 (STIGNING I PROCENT)

Hele landet                                     2,9%  

Region Hovedstaden                      3,5% 

Landsdel Byen København            4,0% 

Landsdel Østsjælland                    4,6%  

Landsdel Københavns omegn       3,8% 

Landsdel Nordsjælland                  1,8% 

Region Sjælland                            3,1%