Så flot kan det blive: Arktisk Oplevelsescenter i Hundested

Håbet er at skabe oplevelser og arbejdspladser ved at løfte arven fra den lokale polarforsker Knud Rasmussen.

Sådan her kan det komme til at se ud - et nyt Arktiske Oplevelsescenter og museum for polarforskeren Knud Rasmussen: En skulpturel iglo på Hundested havn. 

Forslaget er netop blevet afsløret på en konference for de lokale beslutningstagere og er tegnet af Cebra Arkitekter fra Aarhus.

Skal skabe lokal værdi
Attraktionen har været mange år undervejs. Halsnæs ligger på det nordvestligste punkt i vores sendeområde, og kommunen er fuldt klar over, at den hele tiden må tænke nyt for at tiltrække turister og skabe nye lokale arbejdspladser. 

Afgørelsen nærmer sig
Nu skal politikerne i Halsnæs bestemme sig: Tror de på, at et Arktisk Oplevelsescenter og museum for polarforskeren Knud Rasmussen vil være investeringen værd? Knud Rasmussen boede i Hundested mellem sine Grønlandsrejser og nyder stadig stor respekt i området.

- Vi ved fra for eksempel Møns Klint, at det kan give stor værdi til et område at tilbyde viden og oplevelser, der knytter sig til netop det sted, fortæller Søren Würtz, der er vækst- og udviklingskonsulent i Halsnæs kommune til TV 2 Lorry.

quote Det kan give stor værdi til et område at tilbyde viden og oplevelser, der knytter sig til netop det sted.

Søren Würtz, Vækst- og udviklingskonsulent, Halsnæs

Andres erfaringer
Derfor er de lokale politikere og mulige naboer på Hundested Havn bænket onsdag aften til en stor konference i Gjethuset i Frederiksværk.

Her har politikerne for første gang set et konkret bud på, hvordan sådan et oplevelsescenter kan se ud, og hvor det kan ligge på Hundested Havn.

De har hørt om andres erfaringer med såkaldt "autentiske oplevelser" og fået indsigt i mulighederne for at udnytte, at vi allerede som nation er dybt involveret i Grønland og det arktiske område.

Jagt på investorer
På et byrådsmøde i december skal politikerne så beslutte sig endeligt for, om de tror på idéen. Hvis det bliver et ja, skal kommunen ud og finde fondspenge til at realisere projektet. 

- Det er meget normalt at gøre det på den her måde. Det har vi for eksempel set med Geocenter Møns Klint og med rockmuseet i Roskilde. Nogle gange kan fondene lide de oplæg, som de får fra kommunerne, andre gange vil fondene selv bestemme navnet og arkitekturen, fortæller  Søren Würtz.

Intet er afgjort
Så selvom 'igloen' fra Cebra ligner et godt bud, må borgerne i Halsnæs vente en rum tid endnu på, om deres nye attraktion bliver til noget og hvordan, den i så fald kommer til at se ud.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik