Uber-dommer giver forsvarere ret

Stort medieopbud ved Københavns Byret i formiddag - forsvarerne har haft held til at få sagen ændret, så den skal køre ved en domsmandsret

I dag er det Store Uber-dag i Københavns Byret. Den danske taxibranche følger med i spænding, mens retten skal behandle sagen mod seks Uberchauffører, der er sidder på anklagebænken for overtrædelse af taxikørselsloven.

Uber - den såkaldte kørselstjeneste - hvor chaufførerne benytter private biler har længe været en torn i øjet på den etablerede taxibranche, og danske politikere har været i vildrede om, hvad de skulle stille op med fænomenet. Imens har taxichauffører fra de store selskaber fortalt om, hvordan deres indtægter daler, fordi de uuddannede Uberchauffører løber med kunderne på grund af lavere priser.

De seks chauffører, der får deres sag i byretten i dag er anklaget for at køre uden at have den nødvendige uddannelse, og at deres biler ikke har været indregistreret til erhvervsmæssig persontransport. Bliver de dømt, ja så kan det være svært at køre som Uberchauffør fremover,.

Uber og deres chauffører har hidtil forsvaret sig med, at der slet ikke er tale om taxitransport, men at der er tale om samkørsel. Derfor mener de ikke, at taxiloven er overtrådt.

Op til sagens start i dag forsøgte to af de anklagedes forsvarere at få ændret sagen. De ville have, at sagen skal køre for en domsmandsret og altså ikke udelukkende med juridiske dommere.

-Sagen har nogle vidtrækkende konsekvenser i forhold til samfundsinteresser, og den måde, man regulerer det her område på - almindelige mennesker bør være med i bedømmelsen af, om det er strafbart som sagen er belyst af anklagemyndigheden,  siger forsvarer Eddie Omar Rosenberg Khawaja til TV 2 Lorry. Se interviewet med ham herover.

Og den holdning lyttede dommeren til - sagen skal køre for en domsmandsret. Lige nu er der pause, men retssagen forventes gentoptaget senere i dag.

 

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik