Så er Folkemødet i gang: Kommer der nogen bornholmere?

Mens solen brød gennem skyerne, skød Bornholms borgmester Winni Grosbøll og Lars Løkke Rasmussen i dag hele Danmarks politikske festival i gang.

Gråvejret veg bort da Reimer Bo, journalist, som konferencier præsenterede programmet for åbningen og bød velkommen med satiriske bemærkninger om hvem der egentlig kkommer til Folkemødet:

- Nogle år har vi talt om om der overhovedet er nogle almindelige mennesker her eller det kun er politikere. Det nye er om der kommer nogle bornholmere?

Læs også Disse politikere lytter rent faktisk - men hvem hører mest efter?

Publikum grinede sig gennem Reimer Bos satire over en bornholmer, der var stærkt kritisk overfor alt på mødet. og så sang Danmarks Radios pigekor.

00:44 Luk video

Borgmester Winni Grosbøll , Soc. dem., Formand for foreningen Folkemødet, Michael Valentin og statsminister Lars Løkke Rasmussen, Venstre, åbnede hele Danmarks politiske festival om samfundets muligheder og udfordringer nu i gang.

Det er det ottende Folkemøde der holdes i år og fra at 10.000 mødte op for at dyrke demokrati under åben himmel  i 2010 er der i år en forventning om at der kommer mindste 30.000 mennesker hver dag. 

Partiledere, fodbold og folkefest

Alle partiledere har i løbet af de næste tre dage en halv time på Hovedscenen i Allinge. Her kan de alene eller med gæster komme med en vision for det næste års politiske fokus.

Der er fodboldkamp på lørdag. Danmark mod Peru og her har Folkemødet fundet det helt folkelige frem: De viser kampen på storskærm på Hovedscenen. Og flytter en partiledertale til  tidligere.

Læs også Folkemøde: Cyklende kronprins på lynvisit i Allinge

Og så har Folkemødets ledelse fra sidste år lavet fælles fest om aftenen, med musik på Hovedscenen. De mange private og lukkede fester forsøgte, den dengang nye ,direktør  for Folkemødet, Mads Akselbo Holm, at forbyde sidste år. Løsningen er blevet at der er fest for alle, siger han i et interview i Folkemødeavisen.

Organisationerne og arrangører i telte og boder har igen i år fået til opgave at arbejde sammen og områderne er derfor tematiseret.  Der er skåret ned på antallet af events. Sidste år var der 3.300, i år er der 3.000.

Altsammen for at gøre oplevelsen mere overskuelig og udbyttet større for alle deltagere.

Folkemødets deltagere afgør hvem der får Dialogprisen

Søndag fra 8.30 til 10 slutter Folkemødet med  morgenmad foran Hovedscenen, hvor komikeren Andreas Bo evaluerer årets møde. Her uddeles Dialogprisen, der gives til en politiker, der i særlig grad har lyttet, været i dialog og ladet sig påvirke af debatten i det forgangne år samt under Folkemødet.

Se her hvorfor de fem er indstillet til Folkemødets Dialogpris 2018

De fem der er indstillet til Dialogprisen 2018:

Pernille Rosenkrantz Theil, Socialdemokratiet, MF
Jan E. Jørgensen, Venstre, MF og kommunalbestyrelsesmedlem, Frederiksberg
Mette Abildgaard, Konservative, MF
Jacob Mark, SF, MF
Dan Jørgensen, Socialdemokratiet, MF

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret