Så er det nu: Kirsebærtræerne blomstrer

Det er en ægte forårsbebuder, når de lyserøde blomster springer ud på kirsebærtræerne. Lige nu sker det.

Det er et trækplaster af de helt store her om foråret. På Bispebjerg Kirkegård i København forventer de, at op mod 150.000 københavnere og turister kommer på besøg for at se kirsebærtræene i blomst. 

Og det er altså nu, det går løs. 

Kirsebærtræerne på Bispebjerg Kirkegård blev plantet i 1992. Det er japanske kirsebærtræer af sorten Prunus Accelade. 

Du kan selv besøge Bispebjerg Kirkegård, eller er du mere til en indendørsoplevelse, så kan du klikke dig ind og følge med på vores livestream. 

Kirkegård under pres

Faktisk er der så mange, der strømmer til kirkegården for at se træerne og det lyserøde blomsterhav, at kommunen har allieret sig med såkaldte 'kirsebærguider' fra lokalområdet for at undgå kaos, når turister, familier og kærestepar besøger den lille allé.  

De 13 guider skal blandt andet sørge for, at de besøgende ikke træder på gravstederne, spiller høj musik eller på anden måde forstyrrer folk, der besøger gravsteder eller er til begravelse.

Kirsebærtræerne blomstrer i tre til fire uger. Og det er ikke kun på Bispebjerg Kirkegård, du kan se de smukke træer, du kan også besøge eksempelvis Assistens Kirkegård og Langelinie. 

Bispebjerg Kirkegård er åben mellem klokken 7.00 og 22.00 i sommerhalvåret mellem april og september.  

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik