Mere end 120.000 deltagere løber hver 5 km og giver stafetten videre til kollegaer og venner ved DHL Stafetten 2015 i Fælledparken. TV 2 Lorry sender alle godt afsted med en timelang live-transmission.
Vores værter Sascha Yang og Anja Bencke viser dig starten på løbet, undersøger hvilke løbesko du skal have, hvordan du undgår skader og hvad der er i madpakken til løberne i år.
Vi skal møde Mikkel Borg Bjergsø fra microbryggeriet Mikkeler, der åbner en løbeklub, hver gang han åbner en ny øl-bar rundt om i verdenen.
Oplev interviews, se målbilleder af dagens løbere og få masser af god stemning direkte fra TV 2 Lorrys værter i Fælledparken.
Vi ses!