Så er der fuld basarm: Internet-DJ samler ind til julemærkehjem

Der åbner snart et nyt julemærkehjem i Roskilde. Internetfænomenet "DJ Skoge og Bassministeriet" fra Solrød Strand har indtil videre samlet over 115.000 kroner ind til børnene.

DJ Skoge og Bassministeriet har trukket i arbejdstøjet.

De skaber en fest i et lille radiostudie i Solrød Strand, der kan opleves live på Facebook to-tre gange om ugen.

- Vi elsker den gode gamle musik fra 90'erne og 00'erne og gerne den, som er lidt hård i lyden, fortæller DJ Skoge med det borgerlige navn Dennis Skoglund. 

quote Jamen, det her er allerede gået ud over min vildeste fantasi og forventning.

DJ Skoge

Dance-musikken bliver kombineret med såkaldte "shoutouts", hvor der bliver råbt hej og velkommen til dem, der logger ind.

Programmet, som de fire venner selv betegner som en "fest i ungdomshulen" er blevet en succes, og nu nøjes de ikke længere med at feste. 

Succes med indsamling

I midten af  december begyndte de at samle penge ind til julemærkehjemmet Liljeborg, som åbner på fredag i Roskilde.

Under første udsendelse nåede de til deres egen overraskelse at indsamle over 8.000 kroner.

- Vi havde tænkt, at hvis det blev stort, kunne vi i december samle 30.000 ind, fortæller DJ Skoge. 

Og det kunne de sagtens. 

- Jamen, det her er allerede gået ud over min vildeste fantasi og forventning, lyder det fra DJ Skoge. 

Vil gerne nå 150.000 kroner

Da TV 2 Lorry besøgte DJ Skoge og Bassministeriet søndag eftermiddag, nåede de helt op på 115.000 kroner. 

Målet er nu at indsamle 150.000 kroner, inden indsamlingen slutter den 19. januar. 

- Hvis vi kunne lukke den af og gå ned og aflevere 150.000 ville det være helt ubeskiveligt for os, afslutter DJ Skoge. 

Følg DJ Skoge og Bassministeriet og deres indsamling til julemærkehjemmet her. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik