02:32

Så er byggeriet af stjernearkitekts pandahjem i gang

I dag blev det første spadestik taget til et 160 millioner koner dyrt pandaanlæg, som i 2018 bliver indtaget af to pandaer fra Kina.

Flere års diplomatisk og forberedende indsats mellem Danmark og Kina kulminerede i dag i København Zoo.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen, Venstre, og den kinesiske ambassadør i Danmark tog det første spadestik til det, der i 2018 skal blive den Zoologiske Haves nyeste attraktion: Et 160 millioner kroner dyrt pandaanlæg, der skal huse to pandaer fra Chengdu Panda Base i Kina.

- Det er noget helt særligt, at der kommer pandaer til Danmark. Der er meget få byer i verden, der har pandaer, for dem får man ikke uden videre. Vi får dem, fordi at vi har et særligt forhold til kineserne, siger Lars Løkke Rasmussen.

En arkitektonisk bedrift

Pandaanlægget afløser det ikoniske elefanthus, som blev revet ned i slutningen af maj i år, og det nye anlæg vil, som sin forgænger, derfor ligge tæt på Frederiksberg Have.

Det adskiller sig i den grad i forhold til de andre projekter, som BIG har lavet.

Bjarke Ingels, stifter og partner i BIG

Det er tegnestuen BIG, anført af Bjarke Ingels, og Schønherr Landskabsarkitekter, der har udført hver sin del af det nye anlæg. For BIG indtager anlægget en speciel plads i portfolioen.

- Det adskiller sig i den grad i forhold til de andre projekter, BIG har lavet, fordi det jo ikke er mennesker, men dyr der skal bo der, siger Bjarke Ingels og tilføjer:

- Normalt er man løbende i dialog med bygherren, men vi har ikke helt kunnet tale pandasprog. Istedet har vi talt med de dyrepassere og zoologer, som har været i dialog med dyrepasserne fra Kina.

Læs også Sluppet ud af Zoo: Eksotisk fugl flyttet ind i park

Der var to ting, som tegnestuen lærte af samarbejdet, der i sidste ende var afgørende for udformningen af anlægget. Den ene ting var, at pandaerne kommer fra et klima i Kina, der faktisk minder meget om det københavnske, og derfor kan de lave et anlæg, der får et stort og frit udendørs areal.

Den anden ting, de lærte, var, at pandabjørnene er meget solitære og har brug for deres eget rum. Så hannen og hunnen får hver deres klart definerede områder.

- Altså de kan IKKE bo sammen. De kommer simpelthen op at toppes. Derfor er anlægget udformet som symbolet Ying og Yang, hvor to indhegninger tilsammen udgør en helhed - en cirkel, siger Bjarke Ingels.

01:24 Luk video

En diplomatisk bedrift

For Lars Løkke Rasmussen går der flere års diplomatisk arbejde med Kina forud for det spadestik, som på overfladen ikke virker usædvanligt.

Det her er kun blevet muligt, fordi mange mennesker har ydet en kæmpe indsats over meget lang tid.

Lars Løkke Rasmussen (V), statsminister

- Det her er kun blevet muligt, fordi mange mennesker har ydet en kæmpe indsats over meget lang tid. En diplomatisk indsats udført at politikere og embedsmænd, endda Hendes Majestæt Dronningen. Der er også ydet en stor zoologisk indsats af de mange gode folk her fra Zoologisk Have i København, sagde Lars Løkke Rasmussen i sin tale.

Læs også Løkke sikrer nyt pandaanlæg i Københavns Zoo

I sin tale før spadestikket lagde statsministeren vægt på, at de to bjørne, der er på vej til Danmark fra Kina, er endnu et godt eksempel på den relation, som er blevet opbygget mellem landene. Bagefter sagde han til TV 2 Lorry:

- Det blev aftalt under Dronningens besøg i Kina [i 2014 red.], og det blev genbekræftet, da jeg var der i foråret. Det her er en vigtig ting, også udenrigspolitisk. Næste år fejrer vi tiåret for et særligt strategisk samarbejde mellem Danmark og Kina. Derfor er det også meget passende, at det er næste år pandaerne kommer til København, siger han.