Så skal Havfruen pilles ned

Så er der sat dato på, hvornår københavnerne skal sige farvel til Den lille havfrue. Det sker den 25. marts om eftermiddagen, hvor Edvard Eriksens statue løftes af sin sten og pakkes ned, oplyser P4 København

Den verdensberømte bronzefigur skal til Shanghai i Kina, hvor hun under forårets verdensudstilling skal sidde i den danske pavillon. Når Den lille Havfrue pilles ned, sker det derfor med en afskedsceremoni med kinesisk dans og sang. 10 måneder skal københavnerne - og ikke mindst turisterne - undvære Den Lille Havfrue ved Langelinie på Østerbro.