Det mener Socialdemokratiet, der med et nyt lovforslag vil have tilsynet hos for eksempel Socialministeriet til at undersøge, hvorfor ansatte på muslimske friskoler gør langt mindre brug af deres underretningspligt sammenlignet med lærere på almindelige grundskoler.
Det skriver BT.
- Der er kæmpe forskel på, om man er barn på en muslimsk friskole eller barn på en folkeskole. Det kan ikke være rigtigt, at man bliver beskyttet mindre, hvis man er barn af en indvandrer. Det hænger ikke sammen, at vi giver offentlig tilskud til skoler, hvor børn ikke oplever samme rettigheder som i resten af samfundet, siger socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil, soc.dem., til avisen.
Ansatte på skoler har en særlig skærpet pligt til at underrette myndigheder, hvis de er vidende om, at børn eller unge mistrives eller har brug for hjælp på grund af for eksempel overgreb i hjemmet.
I januar 2017 viste en gennemgang foretaget af DR, at muslimske friskoler underretter ti gange mindre om udsatte børn sammenlignet med de almindelige grundskoler.
Flere muslimske friskoler er sat under tilsyn på grund af en række afsløringer i BT, heriblandt historier om social kontrol.
Den muslimske friskole DIA Privatskole i København blev for eksempel sat under tilsyn, efter det kom frem, at der var særlige regler for pigers udseende og påklædning.
To andre muslimske friskoler er for nylig lukket efter at have mistet deres statsstøtte.
Nu vil Socialdemokratiet have en kortlægning over de friskoler, der ikke underretter om børns mistrivsel – samt hvorfor de undlader det.
For ifølge partiet kan de manglende underretninger være skyld i, at der sker få anbringelser af børn fra indvandrerfamilier.
- I nogle tilfælde bliver børn først anbragt, når de kommer op i teenagealderen, og der er der allerede sket utrolig meget skade, siger Pernille Rosenkrantz-Theil til BT.
Regeringen fremlægger torsdag et udspil, hvor man bl.a. vil skærpe straffen for ansatte på skoler, der undlader at indberette børns mistrivsel. Men det vil ikke have den store effekt, mener Socialdemokratiet.
- Med det redskab kan man måske få en enkelt sag på en enkelt lærer. Men det her er et langt større strukturelt problem. Hvis vi skal beskytte børnene, skal myndighederne gå benhårdt efter, at skoleledelsen sørger for, at de ansatte lever op til loven, mener Pernille Rosenkrantz-Theil.
