Foto: TV 2 Lorry

S-tog sætter passagerrekord

Aldrig har så mange taget S-toget som i november

Det kan godt være, at DSB støder på brokkerier over forsinkede og aflyste S-tog - ikke mindst på Køge Bugt banen - men det er ikke noget, der har skræmt danskerne fra at bruge en af hovedstadsområdets vigtigeste trafikale livsnerver. Tværtimod.  I november - i sidste måned - blev der nemlig sat passagerrekord i S-togene.

10.650.000 mennesker - altså flere end 10,6 millioner - var med på toget i november i år, og det er en stigning på 280.000 i forhold til den hidtidige rekord, der er fra september 2015. Og det er 400.000 flere end i november sidste år.

Det er især strækningerne til Høje-Taastrup, Klampenborg og Farum, der har oplevet fremgangen.

-Der er mange ting, der spiller ind på denne glædelige rekord. Vi har haft en jævn stigning hen over året, og det til trods for de store udfordringer, vi blandt andet har haft med langvarigt sporarbejde på strækningen mellem Køge og Københavns Hovedbanegård. En faktor, der spiller positivt ind på resultatet er, at vi har været forskånet for store snestorme, som vi havde sidste år, og at vi har kørt med en pæn rettidighed,” siger kommerciel direktør i DSB Susanne Mørch Koch.

Læs også Solrød-borgmester møder DSB om problemer på Køge Bugt-banen

I november i år var der 13 dage, hvor det daglige rejsetal nåede op over 400.000 mennesker. Det er i sig selv også en rekord.

Læs også Fyr DSB! Borgmester træt af forsinkede tog på Køgebanen