Foto: Linda Kastrup

S-tog ramt af forsinkelser i myldretiden

En signalfejl på Hovedbanegården giver forsinkelser i morgentrafikken.

Opdatering klokken 8.40: Banedanmark melder, at fejlen er rettet, men at S-togene i en periode fortsat vil køre med spredte forsinkelser. 

Det kan være nødvendigt at væbne sig med tålmod, hvis man skal køre i S-tog tirsdag morgen. 

Der er nemlig forsinkelser på flere strækninger, oplyser DSB.

- Der er en signalfejl på hovedbanen. Jeg har ikke fået en prognose i forhold til, hvornår S-togene kører normalt igen, lyder det fra pressevagten hos DSB.

Signalfejlen betyder, at der kører færre tog på linje E (Køge Bugt-banen). Der kører også færre tog mellem København H og lufthavnen. Dette skyldes sporarbejde.

Tidligere tirsdag morgen var der også længere rejsetid på S-togene fra København mod Ballerup, men her skal S-togene ved 8-tiden køre som normalt igen.

'Tog og tider ændrer sig, så hold dig opdateret', skriver DSB på deres hjemmeside.