Foto: TV 2 Lorry

S-politiker vil rejse bandesag over for minister

Socialdemokraterne går til justitsministeren i sagen om bander, der presser hjemløse til at blive pushere

-Vi hverken kan eller vil acceptere, at svage grupper udnyttes af kyniske kriminelle.

Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingspolitiker, Lars Asla n Rasmussen, efter at det er kommet frem, at bander i københavn presser og lokker unge hjemløse til at blive pushere.

-Vi kommer til at rejse sagen over for justitsministeren, siger han.

Lars Aslan Rasmussen oplyser, at han og socialdemokratrne vil have regeringen til at sikre de nødvendige politiressourcer til København, så der bliver slået hårdt ned på banderne.

-Noget regeringen har lovet i lang tid, uden at der er sket noget, hedder det fra Lars Aslan Rasmussen i en pressemeddelelse.

Læs også Efter lukning af Pusher Street: Bander presser unge hjemløse til at blive pushere

Også Dansk Folkeparti er på banen med krav om stramninger.

-Bandekonflikten er taget til i styrke siden sommerferien. Skyderier, overfald og nu hjemløse unge, der bliver presset til at begå kriminalitet. Det haster i den grad med en ny bandepakke," siger Carl Christian Ebbesen, der er kulturborgmester i København for DF.

Han tilføjer:

-Det er dybt bekymrende, at udsatte og sårbare borgere bliver tvunget til at begå kriminalitet. Banderne skal stoppes hurtigst muligt. Københavnerne har krav på tryghed.