S-politiker vil have Ritt ekskluderet

Hamid El Mousti fra Københavns Borgerrepræsentation mener, at Ritt Bjerregaard burde ekskluderes af Socialdemokratiet. Han kritiserer hendes indsats i kommunen

Bægeret er løbet over for S-medlem af Københavns
Borgerrepræsentation, Hamid El Mousti.
Han siger nu, at partiets afgående overborgmester, Ritt
Bjerregaard, burde ekskluderes fra Socialdemokratiet efter den
seneste kritik af partiformand Helle Thorning-Schmidt.
- Hun burde faktisk eksluderes af partiet, skriver han i en
e-mail til Ritzau.
Samtidig kritiserer han Ritt Bjerregaards egen indsats som
overborgmester kraftigt. Hvad har Ritt udrettet i de fire år,
hun har været overborgmester, lyder det retoriske spørgsmål fra
El Mousti. Svaret leverer han selv.
- Vi har mistet en borgmesterpost på grund af hendes
stædighed. Fem dygtige partifæller forlod S-gruppen. Hvor er de
5000 billige boliger henne? S-gruppemøderne på Rådhuset ligner
begravelsesceremonier. Ingen tør sige sin mening. Jeg kan blive
ved, skriver han.
Ritt Bjerregaard har i en ny bog angrebet Helle Thorning og
sagt, at hun fra start har tvivlet på Helle Thorning som leder,
og at hendes strategi fejlede ved at lægge sig for meget op af
regeringens linje.
/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik