Foto: TV 2 Lorry

S-politiker: antijødisk hærværk mod kirke er en skamplet på København

Anna kirke på Nørrebro er blevet ramt af hærværk alene pga, at den tidligere overrabbiner Bent Melchoir skulle holde oplæg i kirken. Det mener den socialdemokratiske politiker Lars Aslan Rasmussen.

- Det er dybt rystende at danske jøder gang på gang skal udsættes for chikane, fordi der er folk der ønsker at bringe konflikten fra Mellemøsten ind i de københavnske gader, siger Lars Aslan Rasmussen til TV 2 Lorry.

Han sammenkæder endvidere hærværket med sagen om antijødiske busreklamer hos trafikselskabet Movia. Han påpeger, at det var fornuftigt, at trafikselskabet Movia, ikke at tillade antiisraelske reklamer på deres busser.

- Dette her understreger, at det var den rigtige beslutning, at trafikselskabet Movia fjernede de antiisraelske reklamer på deres busser. Vi vil ikke medvirke til at København gøres til kampzone i forhold til den israelske og palæstinensiske konflikt, siger Lars Aslan Rasmussen.