S og DF indkalder Pape i samråd om bandekonflikt

Justitsminister Søren Pape Poulsen er kaldt i samråd. S og DF kræver handling over for banderne.

Socialdemokratiet og regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, indkalder justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i samråd om de seneste måneders bandekonflikt.

De to største partier vil gerne vide, hvad regeringen vil gøre for at stoppe skyderierne. 

Tirsdag aften blev en 30-årig mand dræbt og to såret i et nyt skyderi ved Mjølnerparken i København.

Loyal To Familia er i øjeblikket i konflikt med banden Brothas, og ifølge Ritzaus oplysninger er de tre ofre medlemmer af Brothas.

Onsdag krævede Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kommer på banen.

- Vi kan jo se, at der fortsat bliver skudt i gaderne i København, hvor situationen er meget, meget alvorlig. Derfor er det nødvendigt, at der bliver taget yderligere skridt.

- Derfor vil vi have statsminister Lars Løkke Rasmussen til at indkalde partilederne og borgmestrene i de store byer, så vi kan lave en samlet indsats, sagde Wammen og kaldte Pape for "handlingslammet".

/ritzau/

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik