S ønsker dieselfrie busser om syv år: På tide, mener EL

Hele det københavnske busnet skal være fuldt elektrificeret i 2025, mener overborgmesteren nu. Enhedslisten har tidligere kritiseret tidsplanen og hilser nye ambitioner velkomne.

Her ses den lader, der skal sørge for at elbusserne kan køre i fremtiden. Den sidder nu på de test-elbusser, der kører rundt i København. Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Renere luft og mindre støj er de åbenlyse og væsentlige effekter af Movias omstilling fra dieselbusser til grønne elbusser.

I første omgang kan borgere langs linje 2A og den kommende linje 18 i København og på Frederiksberg nyde godt af det grønne fremskridt fra vinteren 2019, hvor de første elbusser bliver sat i drift.

Det er en ringe aftale, overborgmesteren har lavet med Movia.

Morten Kabell, daværende Teknik- og Miljøborgmester, København, Enhdl.

Herfra skulle udfasningen af dieselbusserne gå slag i slag frem mod 2030, der lige nu er Københavns Kommunes deadline for et helt busnet omlagt til grøn trafik.

Kommunen har dog sat sig selv den målsætning, at byen er CO2 neutral i 2025. 

Derfor vil overborgmester Frank Jensen nu accelere udfasningen og nå et komplet elektricificeret busnet samme år - 2025 - altså fem år før den plan Borgerrepræsentationen vedtog sidste år.

Læs også Renere luft og mindre støj: 41 nye elbusser i København fra 2019

Kritik for at hænge i bremsen

Det er godt et år siden, at kommunen fremlagde konkrete perspektiver for udfasningen af byens dieselbusser.

Dengang blev københavnerne stillet 2031 i sigte, før busnettet blev fuldt elektrificeret. Det gav anledning til at daværende teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, Enhedslisten, udtalte kritik om den aftale, der blev indgået med Movia: Den var for uambitiøs.

Vi har længe presset på for en hurtigere udskiftning

Nina Hedeager Olsen, Teknik- og Miljøborgmester, København, Enhdl.

- Det er en ringe aftale, overborgmesteren har lavet med Movia. 14 år skal der gå, før den sidste dieselbus er erstattet med el. Hvorfor i alverden skal der gå så lang tid, når en buskontrakt slet ikke rækker så lang tid ud i fremtiden. Det er meningsløst, skrev han på Facebook.

Læs også Slut med diesel: Busserne bliver grønne

Nuværende teknik- og miljøborgmester, Nina Hedeager Olsen, Enhedslisten, ser derfor ikke overraskende med stor imødekommenhed på overborgmesterens velvilje.

- Enhedslisten har hele tiden været utilfredse med tidsplanen, og vi har længe presset på for en hurtigere udskiftning. Derfor er det selvfølgelig glædeligt, at Socialdemokraterne nu også har indset, at 2025 er den absolut seneste slutdato for udskiftningen, siger Nina Hedeager Olsen.

Fem år før tid

Lige nu er et fuldt elektricificeret busnet i 2025 stadig ønsketænkning, og 2030 er reelt den horisont københavnerne står overfor.

Hvis man skal nå det til 2025, kræver det, at man stopper nogle af bussoperatørernes kontrakter før tid.

Når kontrakterne så kommer i udbud igen, vil det være med nye krav om, at selskaberne kører med elbusser eller andre busser med tilsvarende miljø- og støjegenskaber.

Lige nu kører en test-elbus på linje 3A i København Foto: TV 2 Lorry

Her opstår en ny omkostning for kommunen, hvor det er endnu uvist, hvor stor en omkostning, Men i hvert fald drejer det sig om en femtedel af kontrakterne, som skal opsiges før tid og genforhandles. 

Første skridt på vejen mod 2025 bliver taget i disse dages budgetforhandlinger, hvor overborgmesteren vil have vedtaget en såkaldt hensigtserklæring om en fremskyndet indfasning af elbusser. Hvis hensigtserklæringen bliver vedtaget, skal pengene findes fra budget 2020.

- I København arbejder vi benhårdt på at få udskiftet alle de nuværende busser med grønne alternativer hurtigst muligt, så københavnerne kan trække vejret dybt og frit uden at skulle bekymre sig om helbredet, sagde Københavns overborgmester, Frank Jensen, Soc. Dem., i en pressemeddelelse mandag.

Kom med på en testtur i Københavns kommende elbusser:

02:47

TV 2 Lorrys kørte med test-elbussen på linje 3A mandag, efter nyheden om elbusser på linje 2A og 18 i 2019

Luk video


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik