S-krav: Afbryd kontakt til muslimsk forening

Københavns kommune skal afbryde al kontakt til den muslimske forening. Sådant lyder det idag fra Socialdemokraterne i Borgerrepræsentationen.

Det islamiske trossamfund vejleder ikke de unge til et integreret liv i Danmark, lyder det.

Blandt andet når de unge frarådes at tage job som sosu-assistent eller at se X-faktor - som i klippet herover.

Også "Army-cut", der er en korthårs-frisure som amerikanske soldater bruger, er forbudt.

Det er en radikal imam, Kamran Shah, som Det Islamiske Trossamfund har inviteret som vejleder i sin ungdomsafdeling på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter, der har fået Lars Aslan, Politisk ordfører for Socialdemokraterne til at reagere.

- Vi har set hvordan islamisk trossamfund gentagne gange har inviteret hadske imamer til Danmark, og nu er det så blevet afsløret at trossamfundet danske repræsentanter direkte fraråder, at muslimer sidder ved siden af deres danske kollegaer i pauserne, og at unge muslimer heller ikke må se X-Factor.

Det er simpelthen for langt ude, og i strid med kommunens værdier om ligeværd, siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Lars Aslan Rasmussen i dag i en pressemeddelelse.

Lars Aslans reaktion kommer efter at radio24syv i går bragte en udsendelse, hvor de afspillede nogle af den radikale imams taler fra moskeen.

Se Kamran Shah i videoen herover og se mere i aften kl. 19.30.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik