S frygter, at flere undlader indberetninger

Et officelt brev er på vej fra Københavns Kommune til Rådmandsgade Skole i København. Men et brev er ikke tilstrækkeligt, mener socialdemokraternes socialordfører på Christiansborg, Mette Frederiksen:

Brevet skal indskærpe over for skolen, at det er lovpligtigt at indberette til de sociale myndigheder, hver gang man opdager, at børn er udsat for vold i hjemmet.

Skolen har ikke fortalt de sociale myndigheder, at den vidste, at to tredjedele af eleverne i 2. klasse blev slået derhjemme, skriver Politiken.

- Jeg mener ikke, at det er nok. Jeg mener jo sådan set også, at vi allesammen bør være meget bekymrede over denne her sag. For hvis tallene er så grelle på Rådmandsgades Skole i København, så er der tilsvarende grwlle tal på andre folkeskoler og i andre børnehaver og fritidshjem, siger hun.
Men det er formand for foreningen Skolelederne, Anders Balle, ikke enig i:
- Generelt set tror jeg da, at skolerne er gode nok til at indberette, men det giver mig da alligevel anledning til at sige, at vi skal skærpe opmærksomheden omkring det.
Skolen valgte - i stedet for at indbette de mange tilfælde - at tage en snak med forældrene. Det belønner undervisningsminister Bertel Haarder i dag.
- Det er prisværdigt. Metoden er den helt rigtige, og jeg håber at flere vil følge den og gå i dialog, hvis de oplever sådanne problemer.
Han understreger dog samtidig, at skolen har pligt til at indberette volden til kommunen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik