Mange handicappede i Københavns Kommune er lige nu frustrerede og usikre på deres fremtid.
Nye kvalitetsstandarder på socialområdet som følge af massive besparelser betyder blandt andet, at flere handicappede skal klare sig i egen bolig og andre får frataget hjælp og støtte i hverdagen.
Jeg var mildest talt en smule rystet.
TV 2 Lorry har de seneste uger dækket konsekvenserne af besparelserne massivt.
I den forbindelse har vi flere gange forsøgt at få overborgmester Frank Jensen, Socialdemokratiet, til komme med svar på den massive kritik fra de handicappede selv og fra Landsforeningen LEV, som er en forening for mennesker med udviklingshandicap. Men det har ikke været muligt.
Det bliver mødt af kritik fra Landsforeningen LEV:
- Hvis man er overborgmester i landets hovedstad, så er man også ansvarlig for den politik, der bliver ført. Man skal stå til ansvar - også når det er svært. Og han synes måske, at det er svært at argumentere for de her besparelser, og det kan jeg godt forstå. Det vil klæde ham at tage ansvar for beslutningen og få trukket besparelserne tilbage, siger Anni Sørensen, der er formand for Landsforeningen LEV.
Socialordfører er rystet
Man har i stedet henvist til Socialdemokratiets socialordfører, Laura Rosenvinge, der nu svarer på kritikken.
Hun synes ikke, det ser godt ud på baggrund af de historier, som TV 2 Lorry har bragt.
- Jeg var mildest talt en smule rystet. Jeg vidste godt, at kvalitetsstandarderne ville have en økonomisk besparelse med sig. Men det omfang det har haft, det er jeg rystet over. Og jeg har været trist og indigneret over at se de sager, siger hun til TV 2 Lorry.
Hun forklarer, at overborgmesteren ikke stiller op, fordi hun ved mest på området:
- Selvfølgelig synes overborgmesteren, at socialområdet er vigtigt for København, men han har også en socialordfører, der ved rigtig meget på området, og det er mig, siger hun.
LEV: Ansvaret er Københavns
Kommunen skal spare 84 millioner på socialområdet blandt andet på grund af budgetloven og det såkaldte serviceloft. Loftet sætter grænser for, hvad kommunen må bruge af penge – også på personer med handicap.
Hvem har det primære ansvar?
- Det har vi alle sammen jo. Både staten, Københavns Kommune, socialborgmesteren, Frank (Frank Jensen, overborgmester) og det har jeg.
Men har det ikke været jer i borgerrepræsentationen, der foretog prioriteringen af, hvor der skulle spares?
- Det har ikke været en prioritering. Det har været nogle besparelser, som vi skulle tage, siger Laura Rosenvinge.
- Jeg tror sagtens, at vi kunne have ageret bedre, men der lå nogle besparelser, som vi skulle tage. Det var sat objektivt på forhånd. Alle skulle spare. Så jeg synes også, at staten har et kæmpe ansvar for denne her, siger hun.
Serviceloftet
- Serviceloftet er en del af budgetloven. Loftet sætter altså en barre for, hvor mange penge kommunerne samlet må bruge på serviceudgifter, uanset om de selv kunne have fundet flere penge på kistebunden.
- Serviceloftet bliver forhandlet hvert år mellem Kommunernes Landsforening og staten.
- Budgetloven blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget tilbage i 2012 - efter en finanskrise og krav fra EU.
Hos Landsforeningen LEV er man ikke i tvivl om, hvor det primære ansvar ligger:
- Det primære ansvar er Københavns Kommunes. De har et ansvar til at leve op til servicelovens bestemmelser, og de har et politisk ansvar for, hvordan de bruger deres midler. Når det er sagt, så er det et problem, at hele handicapområdet har været udsultet i mange år. Derfor er det også statens ansvar, siger Anni Sørensen.
"Der er brug for forbedringer"
Socialdemokratiets socialordfører vil nu gå videre med sagen.
Hvordan ser du den bedste løsning?
- Et ord: Forbedring. Vi skal til budgetforhandlingerne kigge hinanden i øjnene og spørge: 'Er der ikke brug for nogle forbedringer på handicapområdet?' De fleste kan se, at der er brug for forbedringer, siger hun.
Laura Rosenvinge fortæller, at hun inden sommerferien har bestilt beregninger på, hvad det vil koste at få blandt andet beskæftigelsen for handicappede borgere forhøjet, så man kan gå på arbejde fem dage om ugen i stedet for tre, som det er sat ned til med de nuværende kvalitetsstandarder.
- Men det kræver også, at staten går ind og siger, at kommunerne gerne må bruge penge på serviceområdet. For det er problemet lige nu, siger Laura Rosenvinge.
