KOMMUNAL OG REGIONSRÅDSVALG 2017 Gå til valg forsiden

S for bordenden: Partihop satte borgmester uden for døren

Borgmesterkampen i Halsnæs står mellem Steffen Jensen, Soc. Dem. (venstre) og Steen Hasselriis, V. (højre). Foto: Halsnæs Kommune

En Venstre-mand flyttede fra kommunen, en anden skiftede parti - og så væltede Halsnæs borgmesters flertal.

Halsnæs' borgere har fået en forsmag på, hvad Socialdemokratiet vil med kommunen allerede inden valget.

Det er grotesk, at man med Venstres stemmer kan stemme imod Venstres politik.

Steen Hasselriis, V., borgmester i Halsnæs

Det var nemlig partiets spidskandidat Steffen Jensen, Soc. Dem., der sad for bordenden under årets budgetforhandlinger, mens den siddende borgmester, Steen Hasselriis, V., stod udenfor døren.

Og det er meget usædvanligt i kommunalpolitik, hvor borgmesteren normalt styrer forhandlingerne.

Læs også Kommunalt budget vedtaget udenom Halsnæs-borgmester

Den atypiske politiske situation startede i januar, da Venstre-mand Hanne Kjær Knudsen flyttede fra kommunen, og derfor skulle en ny person udfylde hendes plads i byrådet. Reglerne er sådan, at en suppleant skal overtage pladsen, og i dette tilfælde gik pladsen til 2. suppleant Qasam Ahmad. 

En "grotesk" situation

Problemet for borgmesteren var, at Qasam Ahmad havde skiftet parti til Alternativet siden sidste valg. Dermed vippede flertallet imod borgmesteren i byrådet.

Qasam Nazir Ahmad blev valgt til andensuppleant for Venstre ved kommunalvalget i 2013 - men han har siden skiftet til Alternativet. Foto: TV 2 Lorry

- Det er grotesk, at man med Venstres stemmer kan stemme imod Venstres politik, men sådan er loven nu engang, sagde borgmesteren til TV 2 Lorry i januar.

Qasam Ahmad sagde i januar, at han  ville gøre, hvad han kunne for at føre Alternativets politik.

- Jeg har aldrig lavet ballade, og jeg kommer ikke til at lave ballade. Nu skal vi have borgerne i centrum. Det er det, det handler om, sagde Qasam Ahmad til TV 2 Lorry.

Læs også Partihopper fra Halsnæs bliver tilgivet af vælgerne

Budget-ballade

Lidt ballade lavede han dog, da han støttede Soc. Dem. i at genindføre dækningsafgiften, der er en ejendomsskat på offentlige ejendomme og private forretningsejendomme, under årets budgetforhandlinger. 

De ekstra penge, som kommunen får i kassen, skal bruges til at nedbringe det beløb, som Halsnæs skal låne til en ny skole i Frederiksværk.

Når vi forhåbentligt vinder valget, så skruer vi nogle af de ting tilbage.

Steen Hasselriis, V., borgmester i Halsnæs

Det var for stor en kamel at sluge for borgmesteren, og derfor satte han sig uden for budgetforhandlingerne med DF.

- Når vi forhåbentligt vinder valget, så skruer vi nogle af de ting tilbage. For vi har en vækstdagsorden i vores kommune, og det skal vi fortsætte med, siger borgmesteren. 

Læs også Valgforsker: Partihop er et sundhedstegn

Budgettet indeholdt også nedlæggelsen af de kommunale vækstpuljer og afskaffelsen af udviklingsbidraget til VisitNordsjælland. 

- Der vil vi simpelthen gå ind og se på, hvilke af de største tidsler, der er. Og så vil vi selvfølgelig skrue op for turismen, skrue op for væksten og sætte skatten ned igen, siger han. 

01:02

TV 2 Lorry mødte borgmesteren, efter budgettet blev vedtaget uden ham. Photo: Halsnæs Kommune

Luk video

Læs også Borgmester jubler over nye planer for bedre kystsikring

Ung og rød mod ældre og blå

Steffen Jensen overtog som Socialdemokratiets borgmesterkandidat, efter Helge Friis for fire år siden blev slået af Steen Hasselriis i kampen om borgmesterposten.

Han er 35 år gammel og uddannet lærer, mens hans modstander Steen Hasselriis, V., er 70 år gammel. 

Som det ser ud i det nuværende byråd, så har S. otte mandater, mens V. har seks, men meget kan ændre sig til valget, hvor samtlige 21 byrødder genopstiller. 

Læs også Hovedstadsområdets højeste kommuneskat hæves yderligere