Foto: TV 2 Lorry

Ryanair til København

Det irske lavprisselskab Ryanair rykker nu ind i Københavns Lufthavn, de nye afgange bliver fra Københavns Lufthavns særlige lavpristerminal, "CPH Go".

I dag flyver flyselskabet Ryanair kun fra Billund.

Men fra den 26. marts næste år vil selskabet altså åbne 13 ruter ud af København.

I første omgang flyver selskabet på ruter til Milano, London og Warszawa.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.