Rumænsk mand sigtet for tricktyveri mod 92-årig

En 31-årig rumænsk mand er sigtet i forbindelse med et tricktyveri mod en 92-årig kvinde fra Herlev.

I forbindelse med et tricktyveri mod en - dengang - 92-årige kvinde fra Herlev i sommer, har politiet nu rejst sigtelse mod en 31-årig rumænsk mand.

Den 21. juli fik kvinden stjålet sin pung på Herlev Hovedgade, efter

en østeuropæisk mand havde smurt olie på kvindens jakke og derefter ladet som om, han ville hjælpe hende med at tørre det af. I forvirringen der fulgte, blev kvindens pengepung stjålet.

Sydøstjyllands Politi kunne allerede i oktober anholde manden for et andet tricktyveri mod en ældre herre i Tørring i Jylland.

Efterforskningen af den rumænske mands aktiviteter i Danmark førte til en kortlægning af en lang række tricktyverier både i Jylland og København, som den rumænske mand siden er blevet dømt for.

Men den forsatte efterforskning har også resulteret i en række nye sager mod manden - her i blandt tricktyveriet mod den i dag 93-årige kvinde fra Herlev.

- Vi er svært godt tilfredse med, at det er lykkedes politiet at anholde en mistænkt for tricktyveriet mod den ældre medborger, siger Jesper Siholte, der leder Tyverigruppen under Københavns Vestegns Politi.

Gruppen har nu videregivet materialet fra Herlev-tricktyveriet til Sydøstjyllands Politi samt flere øvrige sager, som den 31-årige rumænske mand kan sættes i forbindelse med på den københavnske Vestegn.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik