Rumæner terroriserede alle i fængslet

Den rumænske mand, der er nu er fængslet for drabet på den norske stewardesse på hotel Radisson Blue i København, var en frygtet mand, da han afsonede sin tidligere dom i hjemlandet.

Han terroriserede alle omkring ham, lige fra de andre indsatte i nabocellerne og til vagterne. Han sov med en kniv under puden. Folk var bange for, at han ville dræbe dem, fortæller en af mandens tidligere fangevogtere ifølge vg.no. Rumæneren er tidligere dømt for drabet på en systemkritiker, angiveligt på bestilling af den rumænske sikkerhedstjeneste. Fra 2003 til 2008 afsonede han sin dom i højsikkerhedsfængslet Rahova i et slumområde af den rumænske hovedstad, Bukarest. Han skulle dengang have omtalt sig selv som "professionel morder". Den dræbte norske stewardesse, Vera Vildmyren, begraves fredag hjemme i Norge.

/ritzau/