Rumæner får 14 dages fængsel for at tigge ved station

For første gang, efter nye regler om tiggeri er trådt i kraft, er en person blevet idømt fængsel for at betle.

En rumænsk statsborger er tirsdag som den første i Danmark blevet dømt efter de skærpede regler for tiggeri, som trådte i kraft 21. juni i år. 

Rumæneren sad ifølge anklager Marlene Beynon og tiggede med en kop ved Nørrebro Station 11. juli, da han blev antastet af politiet.

Samme dag blev han tiltalt og fik at vide, at han skulle møde i retten mindre end en uge senere. 

Ifølge anklageren fandt Retten i København, at han var skyldig, og at betleriet var foregået ved Nørrebro Station. 

- Det er jo interessant, for den nye bestemmelse siger, at hvis man begår betleri ved en station, en gågade eller ved et supermarked, så er der tale om skærpende omstændigheder, siger Marlene Beynon. 

Den nu dømte mand mødte ikke op i retten, men sagen kunne alligevel gennemføres ved hjælp af vidner.

Nu er det op til Københavns Politi at finde manden og fortælle ham, at han er dømt. Derefter kan han tage stilling til, om han vil anke afgørelsen.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik