Rudersdal satser på el-biler

Rudersdal Kommune, Dong Energy og Better Place indgik i går et
partnerskab, der skal skabe en infrastruktur for elbiler i den
nordsjællandske kommune. Pilotprojektet skal fremme grøn
transport i forstadskommunerne, skriver Frederiksborg Amts
Avis.
Benzin-os og motorlarm ... ikke i Rudersdal. Her skal el-biler
præge bybilledet allerede fra 2012. Rudersdal Kommune indgik i
går en samarbejdsaftale med Better Place og Dong Energy om
udvikling af en infrastruktur med servicestationer til
batteriskift og lokale standere til batteriopladning for
el-bilerne. Pilotprojektet skal stå færdigt i 2012 og skal
fremme den grønne transport i forstadskommunerne. Derudover er
håbet, at det inspirerer kommunens borgere til at skifte til
el-biler.- Vi vil gerne gå forrest i Rudersdal Kommune og har
derfor sat os en række ambitiøse klimamål. Det er det, der skal
til, for virkelig at gøre en forskel til gavn for borgerne og
for nærmiljøet. Får vi infrastrukturen på plads, så skal elbiler
nok blive en attraktiv mulighed for mange borgere, vurderer
borgmester Erik Fabrin (V). Tanken er, at kommunens egen bilpark
skal skiftes ud med elbiler på de områder, hvor det er muligt.-
Vi er glade for og stolte over, at Rudersdal Kommune bliver en
af de første kommuner i Danmark, hvor Better Place etablerer en
infrastruktur til elbiler. Vi håber og tror på, at flere
kommuner vil lade sig inspirere af Rudersdals høje
ambitionsniveau og satse på elbiler og bæredygtig transport og
dermed opnå de samme fordele, siger Jens Moberg, adm. direktør i
Better Place Danmark.Dong Energy er sammen med Better Place
medunderskriver af aftalen.- I vores partnerskab med Rudersdal
Kommune samarbejder vi blandt andet om energiindkøb og
energibesparelser, og det nye initiativ er fuldt ud i tråd med
den ansvarlige miljøstrategi, som kommunen tidligt startede,
siger Lars Clausen, koncerndirektør i Dong Energy.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik