RUC vil tættere på erhvervslivet

Forskere og studerende skal fremover endnu tættere på det lokale erhvervsliv og kommunerne. Rektor Hanne Leth Andersen sætter ny kurs.

Et nyt samarbejde mellem tre forskere og et netværk af 25 små og mellemstore virksomheder med fokus på bygge- og anlægsopgaver, er en af spydspidserne i RUC´s fremstød.

- Rigtig mange forskere laver i forvejen en masse projekter med virksomheder og kommuner, så det er ikke sikkert, at vi kender til dem alle i rektoratet. Men vi vil gerne styrke vores regionale profil mere systematisk, siger Hanne Leth Andersen til Dagbladet Roskilde.

Så mere af det samme i fremtiden, er visionen. For RUC har meget at byde på for erhvervsliv, kommuner og Region Sjælland, fremhæver rektor.

- Det er vigtigt at tænke regionalt. Vi skal være med til at modvirke, at der opstår store modsætninger mellem hovedstaden og mindre byer og landdistrikter, siger Hanne Leth Andersen.

Omkring halvdelen af de studerende på RUC kommer i virksomhedspraktik i løbet af studietiden som en del af studiet, eller gennemfører projekter, som virksomheder eller kommuner har søgt løst gennem RUC's jobbørs.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik