Royalt hæderslegat til "nørdet" ballerina

Den 24-årige balletdanser Astrid Elbo modtager Dronning Ingrids Hæderslegat på 250.000 kroner.

En ung balletdanser fra Den Kongelige Ballet i København har i dag modtaget royal udmærkelse.

Mandag fik den 24-årige Astrid Elbo Dronning Ingrids Hæderslegat på 250.000 kroner ved en ceremoni på Amalienborg Slot. Det var Prinsesse Benedikte selv, der uddelte prisen.

- Det er en helt vild stor ære at komme i betragtning til sådan et stort hæderslegat, og at der er nogen, der har set mit talent. At de har set mig, og synes at jeg skal have lidt penge, så jeg forhåbentlig kan blive endnu bedre, siger Astrid Grarup Elbo.

Hun betegner sig selv om en nørd, når det kommer til ballet. Og hun er ikke bleg for at bruge mange timer i øvelokalet.

- Jeg er lidt af en balletnørd - eller, ja, jeg er ret meget en nørd. Jeg er helt vild med de der detaljer, man finder ud af, når man står ved stangen, eller når man står og træner. De der små ting. Hvis jeg lige tager skulderen her hen, så virker min pirouette bedre. Eller hvad det nu måtte være. Så jeg er ret vild med at bruge tid i studiet og finde ud af alle de her småting, siger Astrid Grarup Elbo, der allerede som helt ung vidst, at drømmne var at danse ballet:

-  Min forældre sagde "det er jo svært, og man skal være meget dygtig". Men jeg var slet ikke i tvivl. Jeg hev mine forældre med ind til optagelsesprøven, og jeg har været her lige siden, siger hun. 

Astrid Grarup Elbo har dedikeret sit liv til ballet, siden hun var barn. I dag gav dedikationen pote, da hun modtog Dronning Ingrids Hæderselegat.
Astrid Grarup Elbo har dedikeret sit liv til ballet, siden hun var barn. I dag gav dedikationen pote, da hun modtog Dronning Ingrids Hæderselegat.
Foto: TV 2 Kosmopol

Nu agter hun at bruge nogle af de mange penge fra legaet på at rejse ud i verden og lære fra andre store balletdansere.

Også Prinsesse Benedikte, der i dag afslørede, hvem der får prisen, er glad for ballet. Prinsessen var selv kun fem år gammel, da hun første gang fik lov at komme med til balletforestilling i Det Kongelige Teater.

-  Vi havde været til forestilling - og da vi kom hjem, så dansede vi videre på gulvet derhjemme i Frederik Den Ottendes Palæ, hvor vi boede. Det kan jeg huske helt tydeligt. Det tror jeg også, at Dronningen kan, siger H.K.H. Prinsesse Benedikte. 

Udover Astrid Elbo fik også den norske operasanger Lise Davidsen et legat på 250.000 kroner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik