Royal Run slår rekord og bliver Danmarks største

Med 10.125 tilmeldte har Royal Run i dag slået rekord og får Danmarks største 10 km-løb i København/Frederiksberg.

Royal Run er løbet, hvor H.K.H Kronprinsen markerer sin 50 års fødselsdag og inviterer danskerne til at løbe med i landets fem største byer med start og mål i København/Frederiksberg.

quote Vi har naturligvis været spændte på, om vi stod alene med begejstringen for eventet, eller om omgivelserne havde det ligesom os<em>.</em>

Jakob Larsen, Direktør, Dansk Atletik Forbund

Interessen har været stor for arrangementet, der finder sted den 21. maj næste år, 2. Pinsedag, og på bare 16 dage hra i alt 23.127 mennesker tilmeldt sig - her i blandt 10.125 løbere i København og på Frederiksberg.

Tilmeldingen åbnede den 1. november, men løbet kan altså allerede i dag slå den nuværende rekord for antal deltagere i 10 km-kategorien som lød på 10.120 til Eventyrløbet i Odense tilbage i 1993 - og det vækker selvfølgelig stor begenstring fra arrangørerne. 

- Vi har naturligvis været spændte på, om vi stod alene med begejstringen for eventet, eller om omgivelserne havde det ligesom osDet, at vi allerede nu har så mange tilmeldinger, tyder jo på, at vi står foran en meget speciel begivenhed, siger Jakob Larsen, der er direktør i Dansk Atletik Forbund.

Plads til mange flere

Udover 10 km-distancen, kan danskerne også melde sig til at løbe One mile-distancen (1,609 km), og også dér har der været stor interesse med 7.223 tilmeldte på landsplan.

Selvom Jakob Larsen er yderst tilfreds med det høje antal tilmeldte, minder han om, at der stadig er plads til mange flere.

quote Vi har planlagt rammerne og ruterne således, at der alle steder er plads til mange flere.

Jakob Larsen, Direktør, Dansk Atletik Forbund

- Vi har planlagt rammerne og ruterne således, at der alle steder er plads til mange flere, så selv om vi allerede nu har over 20.000 deltagere, så er der fortsat plads til mange flere, siger han og tilføjer:

- Og vi har da både håb og forventning om, at når løbsdagen kommer, så vil vi på landsplan kunne levere en fantastisk fødselsdagshilsen fra rekordmange deltagere”.

Tilmelding er åben frem til løbsdagen den 21. maj 2018, men hvis man tilmelder sig inden 27. november i år, får man en Royal Run t-shirt med, når man køber sit startnummer - der er dog begrænsninger på det maksimale deltagertal, der varrierer fra by til by.

Royal Run arrangeres af DIF, DGI og Dansk Atletik Forbund og i regi af Bevæg dig for livet – Danmarks største idrætsvision, som støttes af Nordea-fonden og TrygFonden.

TV 2 og TV 2 Regionerne er mediepartner på Royal Run.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik