Rottekampagne i Hørsholm

Foto: TV2/Lorry

I Hørsholm er de godt trætte af rotter og en ny kampagne skal nu sætte en stopper for de firbenede gnavere. Det skriver Lokalavisen.dk.

Kampagnen sætter især fokus på rotter i landområderne.

Derfor har kommunen allieret sig med rottebekæmperne, Kiltin A/S.

De næste uger vil rottebekæmperne besøge alle landejendomme og landbrug i kommunen i forsøget på at komme rotterne til livs.

Håbet er at nedbringe rottebestanden, allerede inden vinteren begynder.

Ser man en rotte i sit nabolag, har man pligt til at anmelde det - så kommer rottebekæmperne gratis og hjælper.