Kommune vil spore fysiske sygdomme hos psykisk syge

Roskilde Kommune sætter nu ind med et screenings-system, der skal opfange fysiske sygdomme hos psykisk syge.

Mennesker med store psykiske problemer har ikke nødvendigvis overskud til at lægge mærke til, om der er noget fysisk galt med kroppen.

Derfor er der riskiko for, at sygdomme udviler sig og bliver værre, fordi de opdages alt for sent.

Det har nu fået Roskilde Kommune til at indføre en screening af beboere med psykiske sygdomme i kommunens botilbud.

Roskilde Kommune har siden 2010 brugt det såkaldte Roskilde-hjul, når medarbejdere skulle tale med ældre borgere om deres trivsel.

Hjulet var et paphjul, hvor medarbejderen kunne dreje sig igennem de spørgsmål, der skulle stilles - og kom i den proces ind på både boligforhold og trivsel.

Nu er hjulet videreudviklet og i dag er det et digitalt værktøj, men grundtanken er den samme - og nu skal det altså anvendes på personer med psykiatriske lidelser.

- Vi taler om borgere, der sjældent går til lægen med fysiske smerter, fordi deres psykiske og sociale udfordringer giver dem rigeligt at slås med. Her kan Sundhedshjulet være en rigtig god løsning, dels fordi det er nemt at bruge, dels fordi det helt systematisk viser ændringer i borgerens sundhedstilstand, forklarer Bent Jørgensen, formand for Beskæftigelses- og Socialudvalget i Roskilde Kommune til TV 2 Lorry.

Folk med psykiatriske lidelser har ifølge Roskilde Kommune ofte et dårligt helbred fysisk, og deres gennemsnitlige levealder er lavere end andres - for det er en gruppe, der sjældent går til lægen, når de har fysiske smerter.

Sundhedsstyrelsen har støttet projektet mednæsten tre millioner kroner.

Men selvom man kæmper med psykisk sygdom, kan man godt give den gas ved kaffevognen. Se bare i videoen nedenunder. 

Psykiske syge skal drive kaffevogn. 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik