Roskilde vil have nydanske kvinder i job

Roskilde kommune vil nu hjælpe nydanske kvinder, som er på kontanthjælp i arbejde.

Initiativet er inspireret af et lignende tiltag i Odense. Her lykkedes det kommunen at få 90 procent af de ledige kvinder i forskellige former for arbejde eller uddannelse.  Det lykkedes ved at støtte dem for eksempel med  at tilbyde behandling for eventuelle helbredsproblemer eller sprogundervisning, hvis det var påkrævet.

- Resultatet fra Odense taler sit tydelige sprog, og vi vil gerne undgå at stigmatisere kvinderne og på sigt få dem i ordinære jobs. Derfor har vi besluttet, at gennemgå sagerne igen og se, om vi kan opnå de samme resultater, som de fik i Odense, siger Bent Jørgensen som er Formand for Beskæftigelses- og Socialudvalget i Roskilde.

Ialt har Roskilde jobcenter 76 kvinder mellem 30-50 år, som står udenfor arbejdsmarkedet og får offentlig støtte.

quote  Vi må ikke opgive den her gruppe borgere

Bent Jørgensen som er Formand for Beskæftigelses- og Socialudvalget i Roskilde: 

Flere af dem er sygemeldte. Som en del af det nye projekt, skal en række eksperter nu vurderer, hvor mange af dem, der vil være i stand til at komme i arbejde. Formand for Beskæftigelses- og Socialudvalget, Bent Jørgensen, understreger dog, at initiativet ikke handler om at tvinge syge mennesker i arbejde:

- Hvis borgerne er for syge til at arbejde, så accepterer vi selvfølgelig det. Men vi ved, at med den rette indsats, så kan mange blive hjulpet tættere på arbejdsmarkedet. Og det er det, der er ambitionen, siger han.

I Odense viste det sig at de mest almindelige barrierer for at komme i arbejde, var dårlige sprogkundskaber, lav motivation og at kvinderne kom fra en kultur, hvor der ikke er tradition for, at kvinder arbejder.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik