Roskilde tjener på skolebrand

Intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Det gælder også en brand på en skole, som nu ender med at være en økonomisk gevinst for Roskilde Kommune. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Da en eltavle på Klostermarksskolen brændte 19. september, skete der skader for halvanden million kroner. Regningerne for oprydning og istandsættelse er betalt af kommunen, momsfrit.
Men erstatningen fra forsikringsselskabet er på halvanden million kroner plus moms, svarende til 1.875.000 kroner, så selv om kommunen lægger 200.000 kroner til side til at betale for skader, der måtte dukke op senere, så er der stadig et overskud på 175.000 kroner.
- Det er nogle underlige regler. Vi var lidt i tvivl om, hvordan vi skulle forholde os, men det er blevet tjekket, og vi gør det rigtige, siger ekspeditionssekretær Ove Meinert.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik