Roskilde skal kæmpe videre

Selvom meget peger i retning af, at der bliver lavet en baneudvidelse via Køge, skal man kæmpe videre for at få forbedret forholdene for pendlerne i Roskildeområdet, på Midtsjælland og i Nordvestsjælland. Det mener både viceborgmester i Roskilde Kommune, Lars Berg Olsen (V), og erhvervsdirektør Kim Valbum fra Erhvervssamarbejdet Sjælland.

Lars Berg Olsen advarer mod, at
politikerne tror, at de får løst alle trafikale problemer, hvis
blot man laver en Køgebane. Han frygter, at sådan en løsning -
hvis den kommer til at stå alene - på sigt vil føre til, at
Roskildebanen bliver nedprioriteret til skade for pendlerne. Og
derfor vil han kæmpe videre for investeringer på
Roskildebanen.Det samme vil Kim Valbum. Hans vurdering er, at
problemerne for pendlerne bare vokser og vokser.- Spørgsmålet
er, om vi har råd til at lade være med at investere i begge
løsninger, siger han.Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler
(K), har længe været fortaler for et femte spor, og han er ikke
glad for de nye udmeldinger.- Vi mener faktisk ikke, man kan
sammenligne de to løsninger. Det er ikke rigtigt at sammenligne
en løsning til ni milliarder og en til fire milliarder. I stedet
burde man sammenligne den til ni milliarder med den til fire
plus andre tiltag for fem milliarder ekstra, for eksempel en
letbane langs Ring 3, siger borgmester Michael Ziegler (K). Han
mener således, at de samfundsøkonomiske konsekvenser ville blive
større ved et femte spor og eksempelvis en letbane, end de vil
blive ved at bygge en ny jernbane over Køge.Ole Bjørstorp (S),
borgmester i Ishøj, siger om Trafikstyrelsens udkast:- Vi er
kede af, hvis løsningen bliver banen over Køge. Vi har ikke
noget at bruge den nye bane til i Ishøj, da vores kommune i
forvejen er gennemskåret af to motorveje.