Godt halvandet år efter skolereformens indførelse er den første grundige kortlægning af, hvordan det egentlig går i folkeskolen, gennemført. 13 kommuner deltager i et fælles forskningsprojekt, som støttes af AP Møller Fonden.
Undersøgelsen bekræfter, hvad også andre undersøgelser har vist: at eleverne trives i den danske folkeskole. Både de små elever i 0-3 klasse og de større i 4-9 klasse kan lide at gå i skole. Faktisk er der kun tre procent af eleverne, der slet ikke kan lide at gå i skole.
Men Roskilde Kommunes skoleelever i 4-9 klasse trives efter egne udsagn markant bedre end gennemsnittet for de deltagende kommuner. Forskerne skriver endvidere i rapporten, at der generelt set tegner sig et meget homogent billede af Roskilde Kommunes skoler, med små afvigelser mellem skolerne og et højt gennemsnitsniveau.
- Hver eneste elev, der ikke trives, er én elev for meget. Men lad os samtidig glæde os over, at folkeskolerne i Roskilde Kommune for langt de fleste elever er en stor succes, når det handler om trivsel. Det viser, at vi har ledere, lærere og pædagogiske medarbejdere, som skaber en god og tryg ramme om vore børn, siger Claus Larsen, der er formand for Skole- og Børneudvalget.
Desværre viser undersøgelsen også, at der endnu er et stykke vej til skolereformens mål om, at elevernes sociale baggrund skal spille en mindre rolle i forhold til deres faglige resultater. Både elevernes egne vurderinger af deres trivsel, undervisning, adfærd og indsats og lærernes vurdering af eleverne afhænger af forældrenes uddannelsesbaggrund. Forældrenes vurdering af deres egen indsats i forhold til børnenes skolegang afhænger også af deres uddannelsesbaggrund.
Elevernes vurdering af trivsel, undervisning og adfærd, elevernes vurdering af deres egen indsats og lærernes vurdering af eleverne afhænger af forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. Det er med andre ord ikke lykkedes at bryde den sociale arv.
Når forskerne krydskobler elevers, læreres og forældres udsagn med forældrenes uddannelsesbaggrund, er forskellen tydelig allerede i 0-3 klasse. Børn af forældre, der har mere end fire års videregående uddannelse, trives fx markant bedre i skolen end børn af forældre, der er gået ud af folkeskolen og ikke har uddannet sig yderligere.
