Roskilde mobiliserer i sygehuskampen

En sygehusgruppe med apoteker Paul Bundgaard i spidsen er gået i gang med at mobilisere alle kræfter i kampen for at sikre et regionssygehus i Roskilde, skriver DAGBLADET Roskilde.

Der er planer om at holde et stort borgermøde i slutningen af januar i Roskilde-Hallerne.
- Målet er at samle så mange i Roskilde-Hallerne, at det virkelig kan gøre indtryk, siger Paul Bundgaard.

Men derudover går man nu i gang med at aktivere erhvervsliv, patientforeninger, fagforbund med mere. Alt sammen med det formål at sikre Roskildes fremtid som sygehusby.
Han gør det klart, at man ikke lader sig slå ud af forskellige rapporter som dem, der forleden blev offentliggjort, og som pegede i retning af Køge som det bedste sted at udvide et eksisterende sygehus.

Roskildes borgmester Poul Lindor Nielsen føler, at de netop offentliggjorte rapporter er forældede - uden at folkene bag dem dog kan gøre for det, eftersom de ikke har kendt noget til Roskildes nye tilbud om et sygehus i Trekroner nær Roskilde Universitet.
- Roskilde har nok ikke så mange sympatisører i den her sag, så argumenterne skal være i orden. Det samme gælder opbakningen fra den lokale befolkning, siger Poul Lindor Nielsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik